I 1964 efterfulgte Jürgen Habermas (1929-2026) Max Horkheimer som professor i filosofi og sociologi ved Goethe-universitetet i Frankfurt og som leder af den kritiske teoris berømte Institut for Socialforskning. Hans tiltrædelsesforelæsning – ”Erkendelse og interesse” – tog tråden op fra Frankfurterskolens første generation og satte en ny standard for videnskabsteori, der også gav plads til forskning med en frigørende erkendelsesinteresse. Dét og hans stadige virke for en rationel, herredømmefri dialog gjorde ham snart til en central skikkelse i studenteroprørets ideologikritik og i den nye demokratiske kultur. Teknik og videnskab som ”ideologi” (1968) viser allerede i titlen, i hvilken retning Habermas’ tænkning bevæger sig. Denne tidlige samling filosofiske tekster indledes med en vigtig Hegel-læsning – ”Arbejde og interaktion” – hvorfra Habermas’ senere tale om den kommunikative handlen henter megen inspiration, og den afsluttes med forelæsningen om erkendelse og interesse.
Teknik og videnskab som ”ideologi” udkom første gang på dansk i 2005 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
