Klassikere

Emanuel Swedenborg (1688-1772) var svensk naturforsker, filosof og mystiker. Kendt er hans korrespondancelære om vekselvirkningen mellem det jordiske og det hinsidige og hans dermed sammenhængende mystik-allegoriske bibeludlægning. I foråret 1743 bevilgedes Swedenborg et par års tjenestefrihed fra sit arbejde i bjergværksvæsenet, for at han i udlandet kunne færdiggøre sit medicinske og naturfilosofiske værk Regnum animale. Den dagbog han begyndte under denne rejse, udgør begyndelsen til Drømmebogen. Fra at bestå af upersonlige notitser om rejsetidspunkter og seværdigheder ændrer den – efter nogle manglende sider – fuldstændig karakter og bliver til et unikt dybdepsykologisk og religiøst dokument. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Spædbørn og deres mødre består af en række udvalgte artikler, hvor den ældre Winnicott delagtiggør læseren i sine overvejelser over de psykologiske processer i forholdet mellem forældrene og spædbarnet. Han beskriver blandt andet den særlige ikke-verbale kommunikation mellem moderen og det lille barn og trækker forbindelseslinjer mellem psykoanalysen og jordemoderfaget. Snarere end at beskrive problemer er Winnicott optaget af alt det, der er naturligt og almindeligt. Et gennemgående emne er betydningen af det lille barns totale afhængighed af normale og gode omgivelser – eller med Winnicotts ord en mor, der er „almindeligt hengiven“ over for sit barn og dets tarv. Spædbørn og deres mødre er med Winnicotts levende fortællestil og lettilgængelige sprog en bog for forældre såvel som for professionelle, der arbejder med små børn, og for den alment interesserede. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997. D.W. Winnicott (1896-1971) var en forgrundsfigur i den såkaldte „uafhængige tradition“ i britisk psykoanalyse og opfattes almindeligvis som en af eksponenterne for objektrelationsteorien.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi. Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.   Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os. Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas. Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928. Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Med udgangspunkt i den nyeste neurologiske og neuropsykologiske forskning viser Antonio Damasio, hvor uadskillelige biologiske og psykiske processer faktisk er, og han udfordrer den sejlivede forestilling om, at rationalitet og følelsesliv skulle være adskilte.   Damasios styrke er hans meget velforankrede og dybe viden om neurologi og hans evne til at give indsigtsfulde beskrivelser ud fra patienters sygehistorier. Men han går et skridt videre og fører læseren ind i de filosofiske perspektiver, der ligger i nyere viden om psykiske processer – og beskriver altså blandt andet, hvorfor Descartes tog fejl, da han i sin tid insisterede på at adskille krop og sind. Ud over at være en af verdens førende neurologer er Antonio Damasio en fremragende skribent, og denne kombination af forskning og formidling har skaffet ham en læsekreds, der rækker langt ud over neurologers og psykologers snævnre faggruppe. Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

Ud over at være en af verdens førende neurologer er Antonio Damasio en fremragende skribent, og denne kombination af forskning og formidling har skaffet ham en læserkreds, der rækker langt ud over neurologers og psykologers snævre faggruppe. Hans bog Decartes’ fejltagelse, som udkom på dansk i 2001, er oversat til 17 sprog og læses verden over. Nu foreligger den danske udgave af bogen, hvori han udforsker et af de vanskeligste områder af hjerneforskningen, nemlig spørgsmålet om, hvad bevidsthed er. Hvordan går det til, at vi ved det, vi ved? Og hvordan kan det være, at vi udvikler en fornemmelse af et selv? Det er et par af de spørgsmål, som Damasio med udgangspunkt i den nyeste neurologiske og neuropsykologiske forskning søger at besvare. Hans styrke er en utrolig indgående viden om neurologi og en evne til at give indsigtsfulde beskrivelser ud fra patienters sygehistorier. Men han går også et skridt videre og fører læseren ind i de filosofiske perspektiver, der ligger i den nyeste viden om psykiske processer. Oversat fra engelsk efter ]The Feeling of What Happens af Bjørn Nake.

“Eksisterer højre og venstre stadig? Og hvis de eksisterer og går i stilling mod hinanden, hvordan kan man så hævde, at de fuldstændig har mistet deres mening? Og hvis de stadig har én, da hvilken?” Det er – meget enkelt sagt – disse tre spørgsmål, som filosoffen Norberto Bobbio stiller og besvarer i det lille, men indholdsmættede hovedværk Højre og venstre – årsager til og betydning af en politisk skelnen. Med venstrefløjens sammenbrud, Berlinmurens fald, Sovjetunionens opløsning og 90’ernes politisk-ideologiske virvar satte Norberto Bobbio sig for at “rehabilitere” det klassiske politiske begrebspar. Begge politiske grundholdninger har mange nuancer, som Bobbio loyalt gør opmærksom på i sin logiske og alt andet end politisk missionerende argumentation. Højre og venstre – årsager til og betydning af en politisk skelnen, rejste ikke alene i Italien, men overalt, stormfulde debatter, da den udkom første gang i 1993. Bogen genudgives i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1995. Noberto Bobbio (1909-2004) var italiensk filosofiprofessor ved universitetet i Torino og en betydningsfuld kulturskribent på det sociale og politiske område.