Heinz Kohut (1913-81) er inden for den nyere psykoanalyse en af de helt centrale skikkelser; uddannet i Wien, men virksom i Chicago. Grundlægger af den såkaldte selvpsykologi, som i modsætning til egopsykologien tænker krop, drifter og følelser med i sin forståelse af sindet og personligheden.
Heinz Kohuts arbejde med selvpsykologien ligger bag den narcissismeteori, der grundlæggende handler om selvets dannelse og etablering i 1-2-årsalderen – og om de mulige skader i selvfølelse og identitet. I den forbindelse peges der på det grandiose selv og på behovet for såvel empatisk bekræftelse som forbilleder at idealisere og gøre til en del af selvet.
I Selvets psykologi, Kohuts sidste store værk fra 1977, diskuteres selvpsykologiens grundbegreber i forhold til dels teoretiske problemstillinger, dels en række terapeutiske opgaver. Centralt står teorien om det bipolære selv og det analytiske arbejde med narcissistiske personlighedsforstyrrelser.
Selvets psykologi udkom første gang på dansk i 1990 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
