Sigmund Freud er en af teoretikerne bag den seksuelle revolution, der for alvor slog igennem i efterkrigsårene. Man kan næppe overvurdere den betydning, hans tanker har haft siden udgivelsen af hovedværket Tre afhandlinger om seksualteori i 1905. Den mest kontroversielle del af seksualteorien er læren om barnets seksualitet. Freud hævder ikke blot, at barnet har en seksualitet. Han påvirker desuden, at undertrykkelse og frustration af barndommens seksuelle tilbøjeligheder med stor sandsynlighed fører til neuroser og sygelige personlighedsforandringer.
Dette tekstudvalg rummer en nyoversættelse af Tre afhandlinger suppleret med seks andre afhandlinger om emnet fra perioden 1908-31. Det drejer sig om følgende: Om infantile seksualteroier (1908), Om driftsomsæninger, især analerotikkens 81917), Den infantile genitalorganisation (1923), Ødipuskompleksets undergang 81924), Nogle psykiske følger af den anatomiske kønsforskel (1925) og Om den kvindelige seksualitet (1931).
