Sigmund Freud

Sigmund Freud om kærlighed og tro, sexualitet og religion. Kærlighedslivets psykologi er tre små afhandlinger om nogle af de ubehagelige sider af sexuallivet, som fortsat holder liv i mange samlivsbrevkasser, psykologer og sexologer. Det er problemer med frigiditet og svigtende potens, med sexualangst og komplekse forelskelser (objektvalg). En illusions fre

Sigmund Freud (1856-1939) grundlagde psykoanalysen, da han omkring århundredeskiftet udsendte sit første hovedværk Drømmetydning. Derefter fulgte en række berømt sygehistorier, bl.a. Dora, Ulvemanden og Rottemanden, som sammen med Freuds forelæsninger er den bedste introduktion til hans tankeverden. Freud tilhørte en tid, hvor bre

Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygdomshistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundreskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, hvor alt fra den økonomiske og sociale position til seksuelle erfaringer og fantasier viser sig at præge personli

Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygdomshistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundreskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der – med Freuds egen formulering – kan læses som en roman eller en novelle.

Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygdomshistorier. Udover at rumme værdifulde oplysninger om hans analytiske og terapeutiske metode tegner de et bredt kulturhistorisk billede af familielivet, omgangsformerne og forholdet mellem kønnene omkring århundreskiftet. Hver sygehistorie er samtidig en livshistorie, der – med Freuds egen formulering – kan læses som en roman eller en novelle. Rottemandens syge

Metapsykologi var for Freud det modsatte af metafysik. Ikke filosofiske spekulationer om menneskets væsen, men opstilling og afprøvning af videnskabelige hypoteser om psykens opbygning og udvikling. De metapsykologiske hypoteser udgør tilsammen psykoanalysens teori. Metapsykologi 1 indeholder otte afhandlinger: Formuleringer om de to principper for psykiske processer (1911)

Sigmund Freud (1856-1939) havde ikke blot til hensigt at kortlægge det enkelte menneskes sjæleliv ved hjælp af den psykoanalystiske forskning, som han grundlagde ved indgangen til det 20. århundrede. Han mente også, at psykoanalysen måtte kunne sige noget om den måde, vi har indrettet samfundet på. I første omgang så han Ødipus-komplekset som den strukturerende instans i det tidlige forhold me

Sigmund Freud skabte i 1890’erne en helt ny metode til behandling af neurotiske lidelser: psykoanalysen. Ved en daglig – timelang – samtale søgte Freud at bevidstgøre sine patienter om sygdommens skjulte årsager og bibringe dem en følelsesmæssig accept af de intime og ofte meget pinlige detaljer, der herved kom for dagen. Freud udgav i alt fem store og et antal mindre sygehistorier.