Fås som

Bog

Pris pr. stk.

290,00 kr.

232,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

290,00 kr.

232,00 kr. ekskl. moms

Verdenssamfundet

Et filosofisk essay

"Ole Thyssens samfundsbeskrivelse er både flot, holdningspræget og gennemsyret af en hudløs realisme, som både gør den fri for alle mulige filosofiske opgør og fritager forfatteren for at skulle levere en kras samfundskritik eller utopisk løsning på det hele. [...] Det er fejende flot skrevet, og sjældent har man læst et signalement af, hvordan det hele fungerer, præsenteret i så sprogligt præcise formuleringer." Dennis Nørmark, Jyllands-Posten   Globalisering er et af de seneste årtiers mest omdiskuterede emner. Men selv om vi har vænnet os til tanken om, at global integration er kommet for at blive, står det klart, at der ikke er nogen fælles og entydig køreplan. Globaliseringen har ikke, som nogle har forventet, gjort verden til et mere harmonisk sted. Verdenssamfundet rummer krig og konflikt i generøse mængder.   I Verdenssamfundet analyserer Ole Thyssen den globaliserede verden – ”verdenssamfundet”. Bogen sætter fokus på tre ting. Først på den dynamik, som har skabt verdenssamfundet og dets ustyrlighed. Dernæst på hvad det vil sige at leve i verdenssamfundet, når man uundgåeligt er bundet til sin krop og sit sted. Endelig på statens og nationens rolle i verdenssamfundet. Thyssens pointe er her, at de seneste års spådomme om nationalstatens død er forhastede. Nationalstaten er en sejlivet størrelse, som bidrager til at sikre lokal identitet. Samtidig er staten garant for vigtige ydelser såsom orden, velfærd, politisk offentlighed og demokrati. Og har man sagt ”stat”, har man også sagt ”nation”, fordi en verdensstat ikke er i sigte. Vor tids nation er dog ikke 1800-tallets stærke nation, men en svag nation, som ikke kan isolere sig, men konkurrerer med alle andre nationer og dermed forstærker globaliseringen.   Verdenssamfundet er en enestående analyse af vor tids globale verden. Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser samt til læsere, der ønsker en bedre forståelse af den dynamik, der former verden af i dag.   Ole Thyssen er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Copenhagen Business School. Han har skrevet talrige bøger om bl.a. ledelse og kommunikation.
Verdenssamfundet

Fås som

  • Bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741252636
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. januar 2009
Sider:
246
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

ANMELDELSER

"...en forbilledlig filosofisk beskrivelse af begreber som samfund, nation, land og ikke mindst stat. [...] en forbilledlig gennemgang af nationens idé fra 1500-tallet og til i dag."
Hans Hauge
Weekendavisen06. februar 2009
"Ole Thyssen gør sig mange gode tanker om globaliseringens konsekvenser og de systemer, der binder verden sammen på nye måder. Hele tiden ud fra Luhmanns idé om, at fordi et system er lukket, er det også åbent, fordi det forholder sig til sine omgivelser med sine egne koder. Man kan sagtens sætte spørgsmålstegn ved, om noget så tvetydigt som globaliseringen i dens helt brede både sociale, økonomiske og kulturelle betyding på nogen måde kan indfanges af en så entydig og dybest set totalitær teori, som systemteorien er, men Thyssen bruger Luhmann overbevisende."
Kåre Pedersen
Information27. marts 2009
"Bogen er et indlæg i globaliseringsdebatten, der sætter tingene på plads med sin kloge og kyniske beskrivelse af det moderne verdenssamfund og dets forudsætninger. En krævende, velargumenteret og seriøs beskrivelse af verdenssamfundet, som det opfattes af en forfatter med en solid filosofisk ballast. Bogen giver læseren et enestående indblik i rollen som verdensborger og i de systemer, der holder verden sammen i stort og småt."
Knud Weile
Lektørudtalelse, DBC27. marts 2009
"Ole Thyssens samfundsbeskrivelse er både flot, holdningspræget og gennemsyret af en hudløs realisme, som både gør den fri for alle mulige filosofiske opgør og fritager forfatteren for at skulle levere en kras samfundskritik eller utopisk løsning på det hele. [...] Det er fejende flot skrevet, og sjældent har man læst et signalement af, hvordan det hele fungerer, præsenteret i så sprogligt præcise formuleringer."
Dennis Nørmark
Jyllands-Posten27. marts 2009
"Vil man forstå sig på at være dansk i disse år, anbefales det at læse filosoffen Ole Thyssens filosofiske essay om verdenssamfundet. Læsningen gør det ikke nemmere at være dansker, men man bliver klogere på kunsten at være det - i disse tider!"
Erik Lindsø
Grænsen nr. 2, 200915. april 2009

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies