Med denne bog viderefører Erich Fromm en linje, der har været afgørende i hans forfatterskab: Påvirkningen af det tids- og samfundsbestemte i Freuds psykoanalytiske teori og udskillelsen heraf for at nå frem til den del af Freuds værk, der har varig værdi.
I sin tidligere bog Freuds mission er det mennesket Sigmund Freuds personlige bindinger og afhængighed af sit sociale og kulturelle miljø, han beskriver. I denne bog gælder det hans værk.
Freud udvidede sandhedsbegrebet enormt ved sin opdagelse af fortrængningens og det ubevidstes betydning. Det er storheden i Freuds opdagelse, at han skabte en metode til at nå frem til sandheden hinsides det, et individ tror er sandheden.
Ud fra denne opfattelse gennemgås nogle af Freuds kendteste tanker om det ubevidste, ødipuskomplekset, narcissisme, barndommens betydning, drifter og til sidst gives svaret på det provokerende spørgsmål: Hvorfor blev psykoanalysen forvandlet fra en radikal teori til en tilpasningsteori?
Bogen udkom første gang på dansk i 1980 og genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere.
