Diplomuddannelser, pædagogik

Intern evaluering af undervisningen er en systematisk introduktion til området. Bogen gennemgår en bred vifte af redskaber og måder elever, lærere og pædagogiske ledere kan gribe den interne evaluering af undervisningen an på. Intern evaluering af undervisningen er skrevet til praktikere på alle niveauer i det danske uddannelsessystem, som ønsker at udvikle undervisningen ved hjælp af intern evaluering. Denne 2. udgave er opdateret med de seneste års nye viden om evaluering og en række eksempler derom. Endelig har forfatteren tilføjet en oversigt over regelgrundlaget for evaluering af undervisning på de forskellige uddannelsesområder. Michael Andersen er cand.mag. og master i ledelse og organisation inden for det pædagogiske felt. Michael er chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og ekstern lektor i evaluering ved DPU, Aarhus Universitet.

Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede. Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig grad at udfolde engagement og virkelyst inden for et bestemt område. De er entreprenante, kreative, skæve, ambitiøse og stikker på forskellig vis næsen frem. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet frem af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikeret til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om succes, penge og berømmelse, mens dette for andre er helt underordnet. Med udgangspunkt i disse ti unges beretninger giver bogens forfattere deres bud på, hvad der uden for uddannelsessystemet skaber motivation for unge, hvilke fremtidsperspektiver fortællingerne peger på, og hvad kan man gøre for at skabe og støtte unges motivation i og uden for uddannelsessystemet. Bogen indledes med en beskrivelse af de samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som i disse år er med til at omforme ungdomslivet, og som de unge er en slags seismografer for. To afsluttende kapitler samler trådene ved at påpege sammenhænge og mønstre i fortællingerne. Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Projektet bag udgivelsen ”Unges lyst til læring” er støttet af Egmont Fonden.

Denne bog er skrevet til dem, der gerne vil vide noget om den nyeste kognitionsforskning, hvor man gør op med den reduktionistiske tankegang, at hjernen alene styrer vore mentale funktioner. Ifølge denne forskning foregår vores tænkning på begge sider af hjerneskallen, nemlig som en uadskillelig helhed af hjerne, krop og omverden. Læring med kroppen forrest er den naturlige måde, børn og unge lærer på, men også den foretrukne strategi i alle aldre, når der skal læres noget nyt. Vi er noget i kraft af, hvem vi er, hvad vi kan, og hvor vi befinder os. Vi tænker ikke med hjernen. Det er individet, der tænker og lærer noget, og kroppen er brobygger mellem hjerne og omverden. Dette synspunkt er en enaktiv tilgang til læring. Hænderne sætter gang i hjernens pandelapper, som er afgørende for den mentale udvikling. Samtidig bliver hænderne mere øvede, og det lukker op for endnu flere muligheder i ens omverden. Kroppens konkrete handlinger sætter skub i den abstrakte tænkning. De områder i hjernen, der aktiveres, når man fx slår søm i, bliver også aktiveret, når man bare sidder stille og tænker på at slå søm i. Hvorfor? Fordi ens forestillingsevne og fantasi bygger på konkrete erfaringer. Kropslige erfaringer danner begreber, som er grundlag for den sproglige udvikling. Den matematiske udvikling bygger ligeledes på kropslige erfaringer med tingenes antal, størrelse og indhold. Sociale relationer er også kropslige, da det meste af kommunikationen er non-verbal. Når daginstitutioner, skoler og uddannelser skærer de såkaldte praktiske, skabende fag væk til fordel for kundskaber, der skal leve op til standardiserede test, indsnævres børns og unges intelligens. De kunstneriske aktiviteter tilføjer nemlig de særlige former for tænkning, som ikke bare fremmer børns og unges kreative udvikling, men samtidig har en stor virkning på de discipliner, der indgår i standardiserede test. Bogens gennemgående tema er, at læringens kropslige fundament har afgørende betydning for livslang læring.

Alle mennesker har på egen krop mærket, hvad det vil sige at blive opdraget og gå i skole, og mange har også gået i daginstitution. Så alle har erfaringer med den følelseshåndtering, man som barn og elev må mestre for at slippe gennem de første år af livet. I pædagogikken er der imidlertid en tendens til primært at beskæftige sig med afgrænsede og overskuelige problematikker. Følelsesmæssige aspekter bliver ofte skubbet til side eller sat i baggrunden som mindre vigtige end fx videnstilegnelse og målbare temaer. Samtidig er der generelt i samfundet en øget interesse for følelser. De inddrages kommercielt i markedsføring og forbrug, og på arbejdsmarkedet skal man kunne regulere og udtrykke sine følelser på bestemte måder. Pædagogikken er derfor også under forandring mod et øget fokus på følelser til støtte for børns trivsel og som redskaber til udvikling og læring. Men hvad er følelser overhovedet, og hvordan vi kan forstå dem? I Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv beskrives ud fra pædagogers egne beretninger, hvordan følelser – både børnenes og pædagogernes egne – indgår i og indvirker på den pædagogiske praksis. Desuden gennemgås de dominerende teorier om menneskers følelser og de begreber, der især er af betydning i pædagogiske sammenhænge. Endelig analyserer og diskuterer bogen kritisk nogle af de udbredte opfattelser med henblik på at udvikle en teoretisk forståelse af følelser i pædagogikken.   Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet om bl.a. pædagogers praksis, dokumentation og evaluering samt været redaktør på værket Klassisk og moderne pædagogisk teori.    

Empiriske undersøgelser og metodiske greb er en antologi om at indsamle viden om børn og undervisning. Antologien har et to-stregnet sigte: 1) På den ene side er intentionen, at antologien skal belyse og diskutere en række grundlæggende videnskabelige metodiske greb i forbindelse med pædagogisk forskning og empiriske undersøgelser. Således vil antologien kunne fungere som grundbog i forhold til moduler på både lærer- og pædagoguddannelsen vedrørende forståelse, vurdering og analyse af pædagogisk forskningsviden samt i forhold til moduler, der vedrører de studerendes egne empiriske undersøgelser. 2) På den anden side kan antologien bidrage til lærerens, pædagogens og den pædagogiske leders forståelse af pædagogisk forskningsviden og metodiske tilgange til at skabe systematiseret viden om komplekse pædagogiske problemstillinger.   OBS. RETTELSE til 1. udgave, 1. oplag: På side 374, 15. linje er der desværre sket en fejl under den sidste korrektur, som blev læst på bogen. Forfatteren er således ikke ophavsmand til fejlen. Fejlen består i, at ordet "dedifferentieres" blev korrekturlæst til "uddifferentieres", som betyder det modsatte. I bogen burde altså stå dedifferentieres. Teksten giver således kun mening, hvis man kender til denne fejl. Vi beklager fejlen.  

Hartmut Rosa har modtaget stor anerkendelse for sin forskning om at leve et vellykket liv. Hans teori om resonans har også ført til en gentænkning af skole og undervisning: til resonanspædagogik, som forklarer hvordan resonans viser sig i skolerne. Dette samtaler Wolfgang Endres med Hartmut Rosa om i Resonanspædagogik. Bogen giver det første overblik over resonanspædagogik, der tilskynder lærerne til at designe uddannelsesprocesser på en ny måde. Resonanspædagogik kommer med indledning af Nis Langer Primdahl, som også har oversat bogen. Bogen henvender sig til alle undervisere.   Hartmut Rosa er professor i almen og teoretisk sociologi ved Friedrich-Schiller-Universitetet i Jena, leder af Max-Weber-Kolleg for kultur- og socialvidenskab ved Universitetet i Erfurt og mangeårig akademileder af Deutschen SchülerAkademie. Wolfgang Endres er pædagog og underviser på læreruddannelsen. Han grundlagde i 1973 ”Studienhaus am Dom” i St. Blasien og har siden 1996 være programplanlægger og koordinator for uddannelseskongressen, BeltzForum-Bildungskongresse.

Denne bog giver et overblik over den pædagogiske filosofi ved at gennemgå en række centrale pædagogiske filosoffer, teorier, emner og begreber. Bogen gør dig i stand til at overskue forskelle og ligheder mellem forskellige teorier om opdragelse, uddannelse og undervisning. Forfatteren giver overblik over den pædagogiske filosofi ved indledningsvist at introducere til disciplinen for derefter at udbrede den i fem temaer om: Menneskelivet, herunder eksistensfilosofiske, livsfilosofiske og fænomenologiske forståelser af menneskelivet som grundlag for pædagogikken. Opdragelse, herunder det pædagogiske paradoks, der udsiger, at opdragelsen er nødvendighed, men også i sin direkte form umulig. Uddannelse og skolens opgave, herunder skolens forhold til og værdi for hhv. individet og samfundet. Livet i det moderne samfund, herunder hhv. liberalismen og kritisk teori samt deres bud på forholdet mellem individ og samfund og betydningen for dannelsestænkning. Politisk dannelse, herunder politisk dannelse. Pædagogisk filosofi – et overblik henvender sig til studerende ved lærer- og pædagoguddannelsen. kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi samt master- og kandidatuddannelser inden for uddannelsesforskning. Bogen kan også med fordel læses af professionelle inden for de pædagogiske discipliner. Pia Rose Böwadt er lektor, ph.d. ved professionshøjskolen UCC.

Vejledning handler om, hvordan skolens vejledere i Pædagogisk LæringsCenter kan bidrage til den enkelte undervisers udvikling af praksis og dermed også til skolens fælles udvikling. Bogen falder i tre dele: Første del gennemgår vejledningens kontekst og kontrakter samt vejlederens metoder og kompetencer. Det sammenstilles i anden del med den konkrete skolesituation, der skal vejledes ind i med hensyntagen til underviseres forskellige behov og med sigte på skolens indsatsområder. I tredje del følger forslag og eksempler på, hvordan metoderne kan bruges i praksis i vejledning af enkelte undervisere og team. Bogen henvender sig til nuværende og kommende vejledere, afdelingsledere og skoleledere og andre, der er optaget af, hvordan vejledere kan bidrage til professionel udvikling. 2. udgave af Vejledning er revideret i overensstemmelse med bekendtgørelsen om folkeskolens pædagogiske læringscentre og seneste udgave af Fælles Mål 2015. Endelig er der tilføjet nye forslag og eksempler. Hørte du Bodil Nielsens oplæg på Danmarks Læringsfestival? Få hendes præsentation her.

Socialkonstruktionisme og uddannelse introducerer til tænkningen og metateorien bag socialkonstruktionismen, der i løbet af de sidste 40 år er blevet udbredt verden over. Dette er, takket være Kenneth J. Gergen, der ofte nævnes som ”faderen til socialkonstruktionismen”, og som er hovedforfatteren bag denne bog. Bogen falder i to dele. Første del introducerer til socialkonstruktionismen og går tæt på den sociale konstruktion af fællesskaber, viden og forandringer i almindelighed. Anden del handler om fremtidens uddannelse i et socialkonstruktionistisk perspektiv, herunder hvordan uddannelse, undervisning, relationer og viden konstrueres mv. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med uddannelsessociologi og pædagogik. Se videointerview med Kenneth Gergen her.