
Peter Brodersen
Peter Brodersen er lærer, cand.pæd. og lektor ved Læreruddannelsen i Odense og Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Han arbejder med pædagogik og didaktik med særligt fokus på undervisningens kvalitet, æstetik og praksisnære perspektiver. Gennem mange år har Peter arbejdet med hvordan æstetiske aktiviteter i undervisningen kan fremme oplevelse, fordybelse og virkelyst. Desuden er han manuskriptredaktør ved Hans Reitzels forlag. Her har han redigeret og skrevet en række bøger - herunder værkerne God og effektiv undervisning (2020), Oplevelse, fordybelse og virkelyst (2020), Didaktisk opslagsbog (2022), Du skal undervise i morgen (2024), Æstetik i undervisningen (2025) og senest Syv sider af god undervisning (2026).