Singulariteternes samfund
om modernitetens strukturændringer
Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære.
Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere.
Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.
Fås som
- Bog
- i-bog
Fakta
| ISBN: | 9788741273440 |
| Udgave: | 1 |
| Udgivelsesdato: | 21. marts 2019 |
| Sider: | 420 |
| Redaktør: | Marie Bruvik Heinskou |
ANMELDELSER
4 hjerter
“Vi ønsker at realisere os selv som de særlige enkeltindivider, vi er. Vi lægger vægt på en unik livsførelse med alt, hvad det indebærer af krav til bolig, rejser, krop, arbejde og oplevelser. Det er i hvert fald diagnosen i den tyske sociolog Andreas Reckwitz’ meget roste bog, der nu er oversat til dansk. Reckwitz’ begreb for vores stigende fokus på det unikke er singularitet.”
Svenn Brinkmann
Politiken
06. maj 20196 stjerner
"Den tyske sociolog Andreas Reckwitz har ved hjælp af begrebet " det singulære" skrevet en klar og klog analyse af det senmoderne samfund. Andreas Reckwitz giver en samlet tolkning af vores europæiske samfund ved en analyse af fem felter: økonomien, vores måde at arbejde på, digitaliseringen, livsstile og klasser og til sidst politik. Analysens røde tråd er Reckwitz' påstand om, at balancen mellem det almene og det særegne eller singulære har forskubbet sig siden 1970' erne (...) Efter Reckwitz' bog ser man på tv, Facebook eller avisen Politiken med andre øjne, for nu er det tydeligt, at en særlig middelklasse hér boltrer sig med selviscenesat forbrug som sine behagelige bekendelseshandlinger."
Søren Hindsholm
Kristeligt Dagblad
08. juli 2019"Rygtet går, at et nyt lys har vist sig på den internationale sociologiske stjernehimmel. Fra det Europæiske Universitet i Frankfurt bedriver professoren efter sigende samfundsforskning af sjælden høj ambiion. Frankfurt? Ja, men nej, Frankfurt oder og ikke Frankfurt am Main, og imens Andreas Reckwitz (1970-) ikke accpterer et slægtskab med den normative tyske kritiske teori i stilen af Jürgen Habermas, Axel Honneth og Hartmut Rosa (s.33), så tilkendegiver han eksplicit sine analysers inspiration fra Michel Foucault. Den kritiske analyse, skriver Reckwitz, er ikke lig med en normativ teori men med en sensibilitet for sociale mønstres opkomst, historiske forankringer og subtile eksklusions- og magtmekanismer (s. 33) men hvilke analyser? Reckwitz er interesseret i at forstår "det særegne" og dets sociale logik, en interesse, han udfolder i værket Die Gesellschaft der Singulariteten (Suhrkamp, 2017), der nu foreligger i en dansk oversættelse med titlen Singulariteternes Samfund (Hans Reitzels Forlag) og som for nyligt indbragte Reckwitz den prestigiøse Leibniz-pris"
Nikolaj Schultz, Ph.D. stipendiat, Sociologisk Institut, Københavns Universitet
Dans Sociologi nr. 2/30 årg. 2019
28. november 2019