Singulariteternes samfund

6 stjerner

"Den tyske sociolog Andreas Reckwitz har ved hjælp af begrebet " det singulære" skrevet en klar og klog analyse af det senmoderne samfund. Andreas Reckwitz giver en samlet tolkning af vores europæiske samfund ved en analyse af fem felter: økonomien, vores måde at arbejde på, digitaliseringen, livsstile og klasser og til sidst politik. Analysens røde tråd er Reckwitz' påstand om, at balancen mellem det almene og det særegne eller singulære har forskubbet sig siden 1970' erne (...) Efter Reckwitz' bog ser man på tv, Facebook eller avisen Politiken med andre øjne, for nu er det tydeligt, at en særlig middelklasse hér boltrer sig med selviscenesat forbrug som sine behagelige bekendelseshandlinger."

Læs anmeldelsen her

"Rygtet går, at et nyt lys har vist sig på den internationale sociologiske stjernehimmel. Fra det Europæiske Universitet i Frankfurt bedriver professoren efter sigende samfundsforskning af sjælden høj ambiion. Frankfurt? Ja, men nej, Frankfurt oder og ikke Frankfurt am Main, og imens Andreas Reckwitz (1970-) ikke accpterer et slægtskab med den normative tyske kritiske teori i stilen af Jürgen Habermas, Axel Honneth og Hartmut Rosa (s.33), så tilkendegiver han eksplicit sine analysers inspiration fra Michel Foucault. Den kritiske analyse, skriver Reckwitz, er ikke lig med en normativ teori men med en sensibilitet for sociale mønstres opkomst, historiske forankringer og subtile eksklusions- og magtmekanismer (s. 33) men hvilke analyser? Reckwitz er interesseret i at forstår "det særegne" og dets sociale logik, en interesse, han udfolder i værket Die Gesellschaft der Singulariteten (Suhrkamp, 2017), der nu foreligger i en dansk oversættelse med titlen Singulariteternes Samfund (Hans Reitzels Forlag) og som for nyligt indbragte Reckwitz den prestigiøse Leibniz-pris"

Det kan godt være jeg overdriver lidt, men efter "Singulariteternes samfund" sidder man ikke længere på stolen. Man er blæst omkuld. Og det er ikke på grund af bogens LIX, der får selv en artikel i Religionsvidenskabeligt Tidsskrift til at virke som en pixi-bog. Nej det er måden, hvorpå Reckwitz, der er professor i kultursociologi ved Europa-Universitetet i Frankfurt, griber det senmoderne eller rettere singulære samfund an på - og dermed kører alle de andre sociologer over eller i den mindste får dem til at virke lidt tilbagelænet altmodisch: Becks risikosamfund, Giddens refleksivitet, af traditionalisering og det hypermoderne, Baumans flydende modernitet, Sennets fleksibilisering af senmoderne livsformer, Castells netværkssubjekter og så videre. (...) Køb bogen til biblioteket - og så lån den i sommerferien. Og så vil skolen skinne selv på en regnfuld dag.