Pædagogik

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitioner og deres påståede forskningsbaserede grund. Konklusionen er i bund og grund, at intet af ovenstående er sandt. Reformerne baserer sig ikke på valid forskning, og de har ført ambitionerne længere væk frem for at indfrie dem. I bund og grund fremlægger analyser og konklusioner, som er vigtige for alle, der arbejder med folkeskolen og dens rammer. For reformerne har ført mange initiativer med sig, som skal forandre skolerne. Disse initiativer er økonomisk og professionelt bekostelige, så det er vigtigt, at beslutninger om, hvordan vi implementerer nye initiativer i folkeskolen, hviler på sikker viden. Bogens forfatter viser, at det ikke er tilfældet, hvis initiativerne baserer sig på reformernes pædagogiske diskurs.

Hvad stiller vi op med pædagogiske etnografier i en verden, der udfordres af spørgsmål om, hvad der er facts og kendsgerninger, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion? Baudrillard og pædagogik – fatal etnografi er en introduktion til Baudrillards ideer og deres betydning for etnografiske studier af pædagogiske problemstillinger. Bogen består af to dele. Del 1 er en gennemgang af Baudrillards begrebsunivers og en diskussion af hans position i forhold til almene videnskabsteoretiske problemstillinger og kritiske metodologiske tilgange. I del 2 følger eksperimentet. Her viser forfatteren med afsæt i sit arbejde i Sydkorea, Danmark og Zambia, hvordan felten skrives frem gennem Baudrillards teoretiske kategorier som fatal etnografi – i form af fragmenter og social poetik. Bogen henvender sig til studerende og undervisere ved universiteter og professionshøjskoler med interesse for de udfordringer, der er forbundet med udforskningen af skole, uddannelse og ungdom i en postfaktuel, global verden.

Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede. Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig grad at udfolde engagement og virkelyst inden for et bestemt område. De er entreprenante, kreative, skæve, ambitiøse og stikker på forskellig vis næsen frem. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet frem af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikeret til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om succes, penge og berømmelse, mens dette for andre er helt underordnet. Med udgangspunkt i disse ti unges beretninger giver bogens forfattere deres bud på, hvad der uden for uddannelsessystemet skaber motivation for unge, hvilke fremtidsperspektiver fortællingerne peger på, og hvad kan man gøre for at skabe og støtte unges motivation i og uden for uddannelsessystemet. Bogen indledes med en beskrivelse af de samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som i disse år er med til at omforme ungdomslivet, og som de unge er en slags seismografer for. To afsluttende kapitler samler trådene ved at påpege sammenhænge og mønstre i fortællingerne. Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Projektet bag udgivelsen ”Unges lyst til læring” er støttet af Egmont Fonden.

Hvordan får man en studiegruppe til at fungere? Normalt ønsker man at komme i gruppe med nogen, man fungerer godt med på et personligt plan. Men hvis man lærer at facilitere en gruppe og udvikler et professionelt sprog for samarbejde, kan man faktisk få langt de fleste grupper til at fungere – også selvom man ikke går i byen sammen. Skiftes man fx til at facilitere gruppens arbejde, bliver drøftelserne mere fokuserede, resultatskabende og inkluderende.   Ledelse og undervisere på uddannelser bør etablere en  professionel kultur om studiegruppernes samarbejde, herunder sammensætte grupperne og oplære de studerende i facilitering. En studiegruppetjeneste kan hjælpe grupperne, hvis de får problemer.   Bogen henvender sig især til studerende på lærer- og pædagoguddannelserne, men kan bruges af alle studiegrupper.

Alle mennesker har på egen krop mærket, hvad det vil sige at blive opdraget og gå i skole, og mange har også gået i daginstitution. Så alle har erfaringer med den følelseshåndtering, man som barn og elev må mestre for at slippe gennem de første år af livet. I pædagogikken er der imidlertid en tendens til primært at beskæftige sig med afgrænsede og overskuelige problematikker. Følelsesmæssige aspekter bliver ofte skubbet til side eller sat i baggrunden som mindre vigtige end fx videnstilegnelse og målbare temaer. Samtidig er der generelt i samfundet en øget interesse for følelser. De inddrages kommercielt i markedsføring og forbrug, og på arbejdsmarkedet skal man kunne regulere og udtrykke sine følelser på bestemte måder. Pædagogikken er derfor også under forandring mod et øget fokus på følelser til støtte for børns trivsel og som redskaber til udvikling og læring. Men hvad er følelser overhovedet, og hvordan vi kan forstå dem? I Følelser og pædagogik – i samfundsteoretisk perspektiv beskrives ud fra pædagogers egne beretninger, hvordan følelser – både børnenes og pædagogernes egne – indgår i og indvirker på den pædagogiske praksis. Desuden gennemgås de dominerende teorier om menneskers følelser og de begreber, der især er af betydning i pædagogiske sammenhænge. Endelig analyserer og diskuterer bogen kritisk nogle af de udbredte opfattelser med henblik på at udvikle en teoretisk forståelse af følelser i pædagogikken.   Peter Østergaard Andersen er lektor i pædagogik ved Institut for medier, erkendelse og formidling, Københavns Universitet. Han har tidligere skrevet om bl.a. pædagogers praksis, dokumentation og evaluering samt været redaktør på værket Klassisk og moderne pædagogisk teori.    

Hartmut Rosa har modtaget stor anerkendelse for sin forskning om at leve et vellykket liv. Hans teori om resonans har også ført til en gentænkning af skole og undervisning: til resonanspædagogik, som forklarer hvordan resonans viser sig i skolerne. Dette samtaler Wolfgang Endres med Hartmut Rosa om i Resonanspædagogik. Bogen giver det første overblik over resonanspædagogik, der tilskynder lærerne til at designe uddannelsesprocesser på en ny måde. Resonanspædagogik kommer med indledning af Nis Langer Primdahl, som også har oversat bogen. Bogen henvender sig til alle undervisere.   Hartmut Rosa er professor i almen og teoretisk sociologi ved Friedrich-Schiller-Universitetet i Jena, leder af Max-Weber-Kolleg for kultur- og socialvidenskab ved Universitetet i Erfurt og mangeårig akademileder af Deutschen SchülerAkademie. Wolfgang Endres er pædagog og underviser på læreruddannelsen. Han grundlagde i 1973 ”Studienhaus am Dom” i St. Blasien og har siden 1996 være programplanlægger og koordinator for uddannelseskongressen, BeltzForum-Bildungskongresse.

FAQ om innovation tager det hyppigt brugte begreb innovation op og diskuterer, hvad det kan og ikke kan, og hvad det gør ved os. Hvad kan innovation bidrage med i pædagogikken? Skal elever og studerende blive bedre til at omsætte faglig viden til salgbare produkter, eller handler innovationsdagsordenen snarere om at opdrage og uddanne dem til demokrati eller evnen til at få et lykkeligt liv? Skal pædagogerne og underviserne være innovative for at styrke børnenes og de unges motivation og læring? Eller er det måden at drive skole på, der skal innoveres? Hvem bestemmer? Og hvad gør man, hvis man er uenig eller ikke har lyst til at være innovativ? En central pointe i bogen er, at vi bliver nødt til at koble innovation til et konkret indhold, da det kan betyde noget helt forskelligt i fx en skoleklasse og en kommunal forvaltning. Hensigten med bogen er at dyrke nysgerrigheden og bidrage til en retorik og en praksis, hvor vi lader os inspirere af innovation frem for at lade os skræmme og stresse. FAQ om innovation er bog nr. 4 i FAQ-serien, der diskuterer ofte stillede spørgsmål inden for det pædagogiske og psykologiske område. Alle bøger i serien er peer reviewet. De tidligere titler i serien er FAQ om uro, FAQ om kreativitet og FAQ om læringsmål.   Charlotte Wegener er lektor på Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. Hun forsker i innovation og bestræber sig på selv at være innovativ som forsker og formidler. Hun er levende optaget af at skabe viden på tværs af universitet og praksis og har selv en baggrund som underviser og uddannelseschef.

Denne bog giver et overblik over den pædagogiske filosofi ved at gennemgå en række centrale pædagogiske filosoffer, teorier, emner og begreber. Bogen gør dig i stand til at overskue forskelle og ligheder mellem forskellige teorier om opdragelse, uddannelse og undervisning. Forfatteren giver overblik over den pædagogiske filosofi ved indledningsvist at introducere til disciplinen for derefter at udbrede den i fem temaer om: Menneskelivet, herunder eksistensfilosofiske, livsfilosofiske og fænomenologiske forståelser af menneskelivet som grundlag for pædagogikken. Opdragelse, herunder det pædagogiske paradoks, der udsiger, at opdragelsen er nødvendighed, men også i sin direkte form umulig. Uddannelse og skolens opgave, herunder skolens forhold til og værdi for hhv. individet og samfundet. Livet i det moderne samfund, herunder hhv. liberalismen og kritisk teori samt deres bud på forholdet mellem individ og samfund og betydningen for dannelsestænkning. Politisk dannelse, herunder politisk dannelse. Pædagogisk filosofi – et overblik henvender sig til studerende ved lærer- og pædagoguddannelsen. kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi samt master- og kandidatuddannelser inden for uddannelsesforskning. Bogen kan også med fordel læses af professionelle inden for de pædagogiske discipliner. Pia Rose Böwadt er lektor, ph.d. ved professionshøjskolen UCC.