Pædagogik

Folkeskolen skal skabe „oplevelse, fordybelse og virkelyst“, så eleverne kan udvikle „erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle“. Sådan har det heddet i folkeskolelovens formålsparagraf siden 1993. Bogen er en, indtil videre enestående, samlet didaktisk behandling af begreberne oplevelse, fordybelse og virkelyst. Forfatterne beskriver, hvordan æstetik i undervisningen kan åbn

Dette er en lærebog i lektiologisk pædagogik. Lektiologisk pædagogik er rettet mod personer, der har specifikke vanskeligheder med skriftsproget, dvs. børn, unge og voksne med dysleksi, dyskalkuli og anden sproglig og kulturel baggrund. Denne bog indeholder et righoldigt eksempelmateriale, som illustrerer de principper for dialog og strategiafprøvning, der er kernen i lektiologisk pædagogik.

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresser

Børn skal være livsduelige. Det er et synspunkt, man kun vanskeligt kan være uenig i. Men en nærmere undersøgelse afdækker, at der ikke hersker enighed om, hvad termen livsduelighed egentlig betyder. Hvad menes der, når man siger, at børn skal være livsduelige? Og hvem har til opgave at gøre børn livsduelige? Er det skolens, samfundets eller hjemmets opgave? Denne bog undersøger, hvad der menes med begrebet livsd

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitio

Folkeskolen er med reformen af Fælles Mål i 2014 og læringsmålstyringen angiveligt blevet tilpasset internationale tendenser inden for både skoleudvikling og uddannelsesforskning. Lærerne er i et vist omfang blevet efterladt umyndiggjorte, da de har skullet underordne sig tilpasningen. Det har været særligt markant i forhold til ”læringsmålstyret undervisning”, der blev belagt med evidens i form af tomme formler: ”Fordi det virker”

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?

Hvad stiller vi op med pædagogiske etnografier i en verden, der udfordres af spørgsmål om, hvad der er facts og kendsgerninger, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion? Baudrillard og pædagogik – fatal etnografi er en introduktion til Baudrillards ideer og deres betydning for etnografiske studier af pædagogiske problemstillinger. Bogen består af to dele. Del 1 er en