Pædagogik

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresser

Årene 2013 og 2014 gav os to reformer, der skulle ændre betingelserne for grundskolen betragteligt. De to reformer – reformen af læreruddannelsen (2013) og reformen af Fælles Mål for folkeskolen (2014) – byggede på forskning om, hvad der virker, hævdede reformatorerne. Ambitionerne var bl.a. at hæve det faglige niveau og præcisere samt forenkle regelsæt. I bund og grund fremlægger undersøgelser af disse ambitio

Folkeskolen er med reformen af Fælles Mål i 2014 og læringsmålstyringen angiveligt blevet tilpasset internationale tendenser inden for både skoleudvikling og uddannelsesforskning. Lærerne er i et vist omfang blevet efterladt umyndiggjorte, da de har skullet underordne sig tilpasningen. Det har været særligt markant i forhold til ”læringsmålstyret undervisning”, der blev belagt med evidens i form af tomme formler: ”Fordi det virker”

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv?

Hvad stiller vi op med pædagogiske etnografier i en verden, der udfordres af spørgsmål om, hvad der er facts og kendsgerninger, hvad der er virkelighed, og hvad der er fiktion? Baudrillard og pædagogik – fatal etnografi er en introduktion til Baudrillards ideer og deres betydning for etnografiske studier af pædagogiske problemstillinger. Bogen består af to dele. Del 1 er en

Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede. Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig gr

Hvordan får man en studiegruppe til at fungere? Normalt ønsker man at komme i gruppe med nogen, man fungerer godt med på et personligt plan. Men hvis man lærer at facilitere en gruppe og udvikler et professionelt sprog for samarbejde, kan man faktisk få langt de fleste grupper til at fungere – også selvom man ikke går i byen sammen. Skiftes man fx til at facilitere gruppens arbejde, bliver drøftelserne mere fokuserede, resultatskab