Skolebørn med funktionelle lidelser af Johannes Ibdal m.fl.
Spring til hovedindhold
Forsideillustration til Skolebørn med funktionelle lidelser

Skolebørn med funktionelle lidelser

Nye pædagogiske veje

Er du optaget af, hvordan du skaber handlerum til at intervenere relevant og rettidigt over for skolebarnet, der er ramt af en funktionel lidelse? Denne bog er skrevet til fagpersoner, der ønsker praksisnær viden om feltet. Her får du en gennemgang af mange af de forskellige udtryk, en funktionel lidelse kan have hos skolebarnet, og du får indbik i, hvordan du som lærer, skoleleder, psykolog, pædagog eller som ansat i en forvaltning kan være en særdeles vigtig aktør i behandlingen af den funktionelle lidelse hos skolebarnet. 

Bogen viser, hvordan læreren kan anvende begreber og viden til at håndtere funktionelle lidelser hos skolebørn i hverdagen, og giver læreren og andre fagprofessionelle en grundig, men overskuelig indføring i teori om, hvad en funktionel lidelse er. Teorien bliver - gennem en række fortællinger om børn, der har fået en funktionel lidelse - anvendt i en pædagogisk praksis. Og teorien kan med didaktiske justeringer og refleksion overføres til skolens hverdag og pege på nye pædagogiske veje. Desuden viser bogen, hvordan en hospitalsskole er et vigtigt bindeled mellem sundhedsvæsen, forældre og hjemskole i forbindelse med etablering af en tryg opstart i skole efter en indlæggelse.