Mentalisering i skolen

MENTALISERING I SKOLEN er en praksisbog, der kan anvendes til at bringe mentalisering ind i skolen. Formålet er at understøtte sikkerhed, positive læringsprocesser og inkluderende fællesskaber. Bogen er anvendelig i folkeskolen, men har også en lang række bud på, hvordan man kan arbejde med mentalisering hos elever i specialområdet.

Bogen er inddelt i 4 dele: Del 1 vedrører grundlæggende mentaliseringsmodeller til skolen. Del 2 omhandler konkrete værktøjer til at arbejde med de enkelte elevers specifikke udfordringer. Del 3 omhandler klassedynamikker, grupper og mobning. Del 4 vedrører den fagprofessionelles egenomsorg, sikkerhed og mentaliseringsevne. Hver del består af en teoridel fulgt af en praksisdel, som understøttes af konkrete redskaber og modeller. Bogen er fyldt med konkrete eksempler, værktøjer, modeller og øvelser, der kan styrke elevens, klassens og den fagprofessionelles mentaliseringsevne. Bogen henvender sig især til lærere, skolepædagoger, sundhedsplejersker, psykologer, AKT-vejledere og PPR-medarbejdere

Mentalisering i skolen

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741277769
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
26. maj 2021
Sider:
300
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

Det er en yderst velskrevet og inspirerende udgivelse, som indeholder et hav af pædagogiske værktøjer til at arbejde med mentalisering i skolen. Teorierne klæder de pædagogisk fagprofessionelle godt på til arbejdet med modellerne og øvelserne, som er nemme at overføre til egen undervisningspraksis.

Henrik Munch Jørgensen

Lektørudtalelse, DBC

23. juni 2021

Husk at se ind bag barnets adfærd.

Endnu en praksisbog fra Janne Østergaard Hagelquist. Denne handler om mentalisering i skolen og er således rettet mod lærerprofessionen. (...) 

Forfatteren har tydeligvis et stort teoretisk bagland, som hun formidler lettilgængeligt. Der er i hver del i bogen et teoretisk fundament og så hands-on med sider til kopiering. Der falder det let, når bogen har spiralryg.

Sammenfattende er det, som de andre bøger af forfatteren, en velskrevet og let tilgængelig bog, som rammer nogle helt centrale temaer ind i et lærerliv. Hvordan vi kan forstå børn og især børn, der er udfordrede? Når først vi forstår børnene, kan vi handle. Her repræsenterer bogen nogle gode konkrete redskaber til at arbejde med børnene via en mentaliserende tilgang.

Denne bog udmærker sig, tænker jeg, ved også at have den særskilte fjerde del, som omhandler os som fagprofessionelle. For det at vende blikket indad og se, hvordan man kan blive en bedre fagprofessionel, er en vigtig evne at kunne opøve.

Se hele anmeldelsen

 

 

Flemming Platz

Folkeskolen

26. august 2021