At møde verden med undren

Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv

At arbejde undringsdrevet flytter horisonten for vores arbejde. I praksis vender en sådan horisontforskydning op og ned på de processer, vi er blevet vant til at bruge i udviklings- og innovationssammenhænge. Vi skal begynde at gøre noget andet – og der er noget, vi skal holde op med!

I At møde verden med undren. Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv opfordrer forfatteren os til at ændre en rationel og problemorienteret tilgang til vores arbejde til en eksistentiel og meningssøgende tilgang. Undrings- og meningsdreven innovation får i modsætning til teknologi- og brugerdreven innovation fat i den forunderlige eksistentielle og meningsgivende dimension i livet og arbejdslivet. Hvad er det, vi dybest set længes efter og grundlæggende holder af, og hvordan arbejder man professionelt med den slags ”store ord og følelser” på en ikke-terapeutisk og ikke-instrumentel måde?

At møde verden med undren henvender sig til ansatte i offentlige og private organisationer, som søger inspiration og konkrete redskaber til innovationsarbejdet og ny inspiration til at styrke menings- og livskvalitetsdimensionen i arbejdslivet. Derudover vil den være spændende læsning for studerende og praktikere, der er optaget af fx undervisning og vejledning med en filosofisk-eksistentiel dimension.

Finn Thorbjørn Hansen er ph.d. i pædagogisk filosofi og professor i dialogisk og filosofisk praksis ved Center for Dialog og Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet At stå i det åbne (2008).

At møde verden med undren

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741273549
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
05. september 2018
Sider:
270
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

ANMELDELSER

”Finn Thorbjørn Hansen har med denne bog stillet sig selv en vanskelig opgave. Han artikulerer temaer, som næsten er på grænsen af, hvad sproget tilbyder, men det klarer han på en rigtig fin måde ved at benytte gode og træffende metaforer, litterære og filosofisk udvalgte tekster og mere praktiske eksempler og citater. Jeg opfatter dette som en god guidning gennem et vanskeligt ’terræn’.

Det er imponerende at se, hvordan forfatteren formår at trække linjer fra avanceret filosofi til den praktiske hverdag, som vi alle er del af. Det har været en interessant rejse. Det er en meget rig bog, som vækker mange tanker – en spændende bog.”

 

Aslaug Kristiansen, Professor i pædagogik ved Universitetet i Agder, Norge

Peer Review

14. august 2018

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies