Pædagogisk-psykologisk praksis

Mellem psykometri, konsultation og inklusion

Pædagogisk-psykologisk praksis befinder sig aktuelt i en brydningstid med forskellige typer af krav om øget brugerorientering, praksisnærhed og ensartethed samt konsultativ bistand og inklusionssparring, hvilket har stor indflydelse på psykologers arbejdsmetoder.

Bogen udgøres af to dele, hvor den første del beskriver og analyserer det aktuelle grundlag for pædagogisk-psykologisk praksis. I bogens anden del trækkes tråde gennem de udviklinger og bevægelser, der har været på feltet gennem de senere år, og forfatterne viser, hvordan psykologarbejde har været tematiseret som enten psykometrisk orienteret eller konsultationsorienteret. Denne enten/eller-tænkning kan dog overskrides, og forfatterne argumenterer for, at det afgørende kriterium for godt psykologarbejde er at kunne hjælpe andre i konkrete situationer, og at det derfor må være sekundært, hvilke metoder eller tilgange man vælger.

Bogen henvender sig primært til psykologistuderende og psykologer og øvrige faggrupper i PPR.

Pædagogisk-psykologisk praksis

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741256269
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
02. marts 2015
Sider:
250
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

"Forfatterne formår at gennemgå og formidle en mangfoldighed af teoretiske perspektiver og empiriske forskningsfund relateret til national og international pædagogisk-psykologisk praksis, så den fremskrevne pragmatisk-konsultative tilgang fremtræder pålidelig. Tillige forekommer den at være betagende brugbar at anvende til håndtering af det kildevæld af interesser, som kendetegner det kommunale arbejde med pædagogisk-psykologiske udfordringer anno 2015. Prognosen for bogens fremtidige nytteværdi er endog endnu bedre."
Henrik Eriksen
Psykolog Nyt06. marts 2015
"Det er ikke ofte, at der kommer bøger, der så direkte omhandler PPR’s virksomhed – og som gør det på en så fagligt vidende og konstruktiv måde. Det er forfatternes vurdering, at mange PPR-psykologer har svært ved at finde ud af, hvorledes deres psykologfaglighed kan bringes i nyttig anvendelse i forhold til inklusionsopgaven og udvikling af almenundervisningen. Hele bogen giver særdeles vigtige svar på dette hovedspørgsmål. [...] Vi finder Szulevicz’s og Tanggaards bog meget velegnet til at kvalificere vores tænkning om PPR. Derfor vil vi gerne anbefale bogen til tilsvarende drøftelser om pædagogisk-psykologisk praksis på det enkelte PPR, hvor den både kan give ny og vigtig viden, men den også er særdeles velegnet til at stimulere den faglige tænkning i forhold til det enkelte lokalområde med sine særlige forhold."
Bjarne Nielsen, betyrelsesmedlem i Pædagogiske Psykologers Forening
PPF Nyt12. maj 2015

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies