Musikundervisning

En fagmetodik

Musikfaget kan og skal foregå på mange forskellige måder. For at det er muligt, må musiklæreren kende til en mangfoldighed af metoder.

Musikundervisning – en fagmetodik rummer derfor en lang række metoder til at undervise i faget, som hjælper læreren med at få øje på elevernes grænser og muligheder og med at variere undervisningen. Bogen åbner et bredt repertoire af metoder for læreren:

  1. Metoder i musikundervisningen
  2. Indhold som metode
  3. Aktivitetsformer som metode
  4. Sociale organiseringsformer
  5. Progression og differentiering
  6. Åben skole
  7. Praksisfaglighed

Alle metoderne bliver gennemgået med konkrete eksempler på, hvordan læreren kan planlægge og variere sin undervisning.

Musikundervisning – en fagmetodik er møntet på studiebrug i læreruddannelsen og samtidig ment som en håndsrækning til musiklærere i grundskolen.

Musikundervisning

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741280097
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
29. januar 2021
Sider:
160
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER

En mulig klassiker

En god lille håndbog for musiklæreren, den lærerstuderende og alle andre med interesse for at undervise i musik. 

Som undervisere har vi måske oplevet, at dele af vores undervisningspraksis kan have det med at stagnere. Ikke af dovenskab eller angst for at prøve noget nyt, men måske fordi vi tænker: " Jamen, det virker jo. Jeg har altid gjort sådan og sådan i den og den rækkefølge".

Formålet med netop denne bog er at støtte os til at arbejde med og udvikle vores undervisning og til at udvikle en varieret musikundervisning, og med bogens mange kapitler har vi rig mulighed for dette. (...)

Det gode ved bogen er, at den dækker faget så bredt netop ved at arbejde med så mange metoder. Bogens appendiks er også til stor hjælp, når man skal planlægge sin undervisning, blandt andet fordi der er en række spørgsmål, man kan arbejde ud fra.

" Musikundervisning" er lille og forholdsvis hurtigt læst. Den kan give en garvet lærer nye vinkler på undervisningen og nye ideer.

Som nyuddannet lærer forestiller jeg mig, at man vil være glad for at have en bog, der næsten kan tage en i hånden, når man begynder sit virke. Jeg ville selv have været glad for en bog som denne, da jeg læste til lærer, og da jeg stod i musiklokalet som nyuddannet. Det er muligt, at en klassiker er født med denne bog. Man har i hvert tilfælde lov at håbe. Forfatteren har stor erfaring som underviser og fra observationer af andres musikundervisning. Det kan mærkes.

Anne Skovmark

Folkeskolen

24. marts 2022