Mobbemønstre og magtkampe (i-bog)

Håndtering af mobning i skolen

Mobning og dårlig trivsel er et alvorligt problem for mange skolebørn. Nogle af de nyeste tal viser, at 7-13 % af danske børn oplever at blive mobbet. Den seneste forskning peger imidlertid på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men om sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Det gør ikke lærernes og pædagogernes arbejde med at forebygge og håndtere mobning lettere. For hvad skal man holde øje med, når man skal gennemskue en destruktiv kultur? Og hvordan kan man gribe ind i gruppedynamikkerne, så det reelt gør en forskel?

Mobbemønstre og magtkampe giver en grundig introduktion til, hvordan mobning som fænomen kan forstås, samt en omfattende indsigt i, hvordan hyppigt anvendte tiltag mod mobning som fx gruppesamtaler eller ”den gode stol” undertiden kan virke stik mod hensigten. Bogen redegør desuden for den såkaldte positioneringsteori, der er velegnet til at få blik for magt i samtaler. Endelig præsenteres en analytisk model, der kan bruges både forebyggende og intervenerende i arbejdet med at mindske mobning blandt børn i de danske skoler.

Eksemplerne i Mobbemønstre og magtkampe stammer fra skolen, men dens pointer og anbefalinger er også relevante i andre sammenhænge, hvor man arbejder med indsatser mod mobning, fx daginstitutioner og ungdomsuddannelser. Bogen henvender sig således både til pædagog-, lærer- og universitetsstuderende og til lærere, pædagoger, skoleledere og andre, der er optaget af at forstå og mindske mobning.

Stine Kaplan Jørgensen er uddannet fra Roskilde Universitetscenter og har en ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Hun arbejder pt. som lektor på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Mobbemønstre og magtkampe (i-bog)

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741274614
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
17. januar 2019
Sider:
256
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies