Ledelse af selvledelse

Skab visionært handlekraftigt følgeskab

Selvledelse er ikke nyt – men et gammelt vilkår – der bør genopfindes nu!
Bogen er skrevet til ledere af fagprofessionelle. Dvs. fag, hvor der er en høj grad autonomi og beslutningskompetence i arbejdet. Men selvledende medarbejdere har også brug for ledelse!
Forfatterens målsætning er, at du vil være i stand til at skabe den proces, der gør, at dine medarbejdere lettere vil kunne følge dig i din ledelse, hvad enten du bedriver strategisk, situationsbestemt, narrativ, systemisk eller anerkendende ledelse
Bogen introducerer begrebet visionær selvledelse og indeholder eksempler og praksisværktøjer. Målgruppen er praktikere samt kurser og efteruddannelse af ledere.

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Ledelse af selvledelse

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741260075
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
01. januar 2014
Sider:
224
Redaktør:
Henning Persson

ANMELDELSER

Ledelse af selvledelse – skab visionært handlekraftigt følgeskab, skriver sig ind i rækken af bøger om selvledelse, der tager udgangspunkt i, at ledelse handler om, at der er en forretning, der skal drives, en forretning, der uanset den er privat eller offentlig, har et produkt, der skal være nogle kunder til at aftage. Tak for det. Der har været rigeligt af bøger, hvor udgangspunktet var, hvordan selvledelse var dyret i åbenbaringen, hvor det handlede om, at den enkelte kunne realisere sig selv, gennem en progressiv ledelsesform, som lidt udefinerbart blev kaldt selvledelse. Her har vi at gøre med en såkaldt praksisbog, der med udgangspunkt i en socialkonstruktionistisk tilgang, er tænkt som et hjælpeværktøj for de mange ledere og mellemledere, for hvem selvledelse ikke er et valg, men en del af de branchemæssige vilkår. Det bliver derfor også et naturligt valg for bogens forfatter at bruge betegnelsen visionært selvledelse, for det er jo her ledelse af selvledende medarbejdere, får sin berettigelse. Lederen, der med valg af de rette ord til at beskrive organisationens forretningsmål, må jo netop gribe til en forståelse af, hvordan visioner ikke blot afspejler en virkelighed, men skaber dem gennem medarbejdere, der er i stand til at lede sig selv ud fra et forpligtigende fællesskabs rammer.

Orla Madsen, HR- og kulturansvarlig

Finansforbundet

17. januar 2014

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies