Samfundet er i disse år under dobbelt belejring. Udefra af globaliseringen. Indefra af en udvikling, hvor stabilitet, kontinuitet og kontrol afløses af rastløshed, permanent forandring og løse forbindelser på kryds og tværs. Familie, forældreskab, klassetilhørsforhold og nationale fællesskaber, der før udgjorde en genkendelig ramme om den enkeltes eksistens, er afløst af individualistisk nyttetænkning og kortsigtet kalkulation. Fordybelse, politisk bevidsthed, substans og forpligtende engagement viger for overfladisk underholdning, exhibitionisme og en grasserende købmands- og forbrugsmentalitet, der trænger ind på stadig flere af livets områder.
Det belejrede samfund er en skarp, kritisk og sine steder dyster analyse af den flydende modernitet, hvor national- og velfærdsstaterne er kommet under pres. Bauman slår til lyd for en genoplivelse af politikken med borgeren – ikke forbrugeren – i centrum. Den teknologiske og økonomiske udvikling lader sig ikke standse, og problemerne kan ikke løses lokalt. Udfordringen er derfor at fastholde og insistere på værdien af demokrati, solidaritet, retfærdighed, politisk medborgerskab og respekt for de svage også i en globaliseret verden.
Zygmunt Bauman (1925-2017), var professor ved Warszawas Universitet indtil 1968, hvor han som følge af antisemitisk pres måtte forlade Polen. Efter tre år i Israel, hvor han var tilknyttet universitetet i Tel Aviv, flyttede han i 1971 til Leeds i England, hvor han frem til 1990 var professor i sociologi.
