Zygmunt Bauman

Sociologiens særlige måde at tænke på kan komme os til hjælp i forbindelse med overvejelser om hvordan vores individuelle livshistorier hænger sammen med den historie, vi har til fælles med andre mennesker. Den overvejelse er grundlæggende i sociologien og derfor også et hovedanliggende i denne grundbog i faget. Bauman & Mays (og andres) definition af fagdisciplinen sociologi går ud på, at den skal betragte menne

I Modernitet og Holocaust undersøger den polsk-jødiske sociolog Zygmunt Bauman, hvad Holocaust - det nazistiske regimes ombringelse af 6 millioner jøder - kan lære os om modernitetens væsen. En af hans hovedpointer er, at menneskeudryddelserne ikke blot var et irrationelt tilbagefald til barbari. De forløb tværtimod "civiliseret", ved hjælp af også i dag gængse organiseringsformer såsom bureaukrati og

Fagre flydende verden er en samling af tekster fra Zygmunt Baumans forfatterskab de seneste ca. 15 år. Bogen samler centrale kapitler og tekster og tegner et portræt af Baumans samtidsdiagnose med fokus på centrale følelser og temaer som frygt, ondskab, lidelse og lykke samt refleksioner over sociologiens natur og rolle i samfundet. Bogen er redigeret af professor Michael Hviid Jacobsen, AAU,

I de gode gamle dage var Rockefeller optaget af at eje stadig flere boreplatforme, bygninger, maskiner og jernbaner. I dag har den nye kapitalismes ikon, Bill Gates, gjort det til et succes-parameter, at nye produkter forsvinder lige så hurtigt som de lanceres for straks at blive afløst af noget lige så flygtigt. I Flydende modernitet viser Bauman sig endnu en gang som en blændende essayis

I denne tankevækkende bog sætter den polsk-britiske sociolog Zygmunt Bauman fingeren på et af de ømme punkter i vores postmoderne tilværelse: Fællesskabet. At være en del af et fællesskab giver på den ene side tryghed, men begrænser på den anden side vores personlige frihed. Bauman fremhæver at vi er nødt til at konfrontere fordi det er den eneste mulighed vi har, for at undgå fortidens fejltagelser. Globalise

Hvad sker der, når samfundet udvikler sig fra et producentsamfund til et forbrugersamfund, og dermed fra et samfund styret af arbejdsetikken til et samfund styret af forbrugets æstetik? Hvad er konsekvenserne af overgangen fra et samfund, der har brug for hver eneste voksen som en produktiv arbejdsressource, til et samfund, der sagtens kan producere alt hvad der behøves og mere til uden deltagelse af en betydelig del af sine medlemmer? Det er de