Mobbemønstre og magtkampe

Håndtering af mobning i skolen

Mobning og dårlig trivsel er et alvorligt problem for mange skolebørn. Nogle af de nyeste tal viser, at 7-13 % af danske børn oplever at blive mobbet. Den seneste forskning peger imidlertid på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men om sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Det gør ikke lærernes og pædagogernes arbejde med at forebygge og håndtere mobning lettere. For hvad skal man holde øje med, når man skal gennemskue en destruktiv kultur? Og hvordan kan man gribe ind i gruppedynamikkerne, så det reelt gør en forskel?

Mobbemønstre og magtkampe giver en grundig introduktion til, hvordan mobning som fænomen kan forstås, samt en omfattende indsigt i, hvordan hyppigt anvendte tiltag mod mobning som fx gruppesamtaler eller ”den gode stol” undertiden kan virke stik mod hensigten. Bogen redegør desuden for den såkaldte positioneringsteori, der er velegnet til at få blik for magt i samtaler. Endelig præsenteres en analytisk model, der kan bruges både forebyggende og intervenerende i arbejdet med at mindske mobning blandt børn i de danske skoler.

Eksemplerne i Mobbemønstre og magtkampe stammer fra skolen, men dens pointer og anbefalinger er også relevante i andre sammenhænge, hvor man arbejder med indsatser mod mobning, fx daginstitutioner og ungdomsuddannelser. Bogen henvender sig således både til pædagog-, lærer- og universitetsstuderende og til lærere, pædagoger, skoleledere og andre, der er optaget af at forstå og mindske mobning.

Stine Kaplan Jørgensen er uddannet fra Roskilde Universitetscenter og har en ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Hun arbejder pt. som lektor på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Mobbemønstre og magtkampe

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

Ekstramaterialer

ISBN:
9788741269214
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
17. januar 2019
Sider:
256
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

ANMELDELSER

Midt i en krænkelseskultur - fri os fra positiv psykologi

Mobning er et stort og komplekst problem. Ny bog får os til at se bag om de mønstre og selvfølgeligheder, vi er vænnet til med hensyn til fænomenet mobning.

Der er så meget godt at sige om denne bog, at det kan være svært lige at finde ud af, hvor det er bedst at begynde. (...) Det er de magtspil og mobbemønstre, som Stine Kaplan Jørgensens ph.d.-afhandling har fået øje på. Aldrig har jeg set noget, der så præcist fortæller, hvad det er, der sker, når nogen bliver ekskluderet af det gode selskab, hvor det i positioneringskampen er fuldstændig umuligt at give igen eller at blive taget alvorligt eller bare forstået.

Læs hele anmeldelsen her

Heidi Friborg Christophersen

Folkeskolen

11. februar 2019

Det er en god, og også nødvendig bog, da det er forholdsvis begrænset, hvad der er forsket i emnet. Bogen er velskrevet og let overskuelig med mange afsnitsinddelinger, og så er det godt med de mange cases og kronkrete eksempler. Bogen indeholder meget, der nemt kan relateres til den almindelige hverdag på uddannelsessteder eller institutionen - men også meget der giver anledning til rekleksion og diskussion.

Boy Olesen

Dansk BiblioteksCenter

13. februar 2019

Karakter: 12. Dette er en helt nødvendig bog om mobning. Stine Kaplan Jørgensen har skrevet denne bog, der analytisk går i kødet på det vi går og plejer at gøre, når mobning opstår. Bogen indeholder cases, der 'følges til dørs', vrides til sidste blodsdråbe og analyseres. Tak for det! Det er en forfatter, der har oplevet bogens cases, det er ikke underholdning, men blodig alvor. Man er ikke uberørt efter at have læst bogen.

Kai Pedersen

Specialpædagogisk månedsblad

18. marts 2019

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies