Kampen om mennesket

Forskellige menneskebilleder og deres grænsestrid

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet?

Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være.

Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt.

Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske).

I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.

På Vidensfestivalen 2019 talte Ester Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"

Kampen om mennesket

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741272894
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
04. maj 2018
Sider:
440
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER


"Formidlingsfrugter - vellykket antologi om kampen om mennesket

Humanistiske forskere sætter i en velskrevet antologi fokus på den intense ideologiske, politiske og videnskabelige strid om menneskesynet og dokumenterer, at humanistisk grundforskning er en vital livsnerve i vores samfund. Desværre formår de ikke helt at sætte fremtidens menneskebilleder på begreb (...)

Intellektuelt arbejde skal ikke honorere en foreliggende efterspørgsel eller servicere brugerinteresser. Tanker i bogform er ikke færdige med sig selv og ligner derfor ikke tilregnelige, alment kendte og klassificerbare varer.

Bøger, der er værd at læse, irriterer, demonterer selvfølgeligheder og tilskynder læseren til selv at tænke videre og måske anderledes end før. Uforglemmelige bøger kan få os til at gå i modtakt og gøre ureglementerede erfaringer, men formår til tider også at beruse os også i klarsyn og bade os i skønhed.

Stjernegivningens løgn er, at der skulle eksistere éntydige og objektivt målbare kriterier for at bedømme en bog. Men ingen kan vide, om tildelingen af antal stjerner gives på baggrund af en doven konsumtilgang eller på baggrund af en aktiv med- og modtænkning."

Steen Nepper Larsen, Lektor ved DPU, Aarhus Universitet

Altinget

04. maj 2018

"Selvom Kampen om mennesket egentlig præsenterer nogle positioner, man måske godt kender, er de formuleret og inddelt på en inspirerende måde, der gør én i stand til at se klarere på samfundsdebatten.

Det er vigtigt at understrege, at disse menneskebilleder har lange idéhistoriske udviklinger bag sig, og de fylder meget i de enkelte kapitler. Bogen er på den måde en glimrende alternativ idéhistorie, der følger hvert sit menneskebillede fra dets begyndelse til i dag."

Torben Sangild

Zetland

04. maj 2018

"Den store antologi Kampen om mennesket giver flere gode svar på, hvad et menneske er. Især bogens aktuelle skildring af, hvad vi mennesker har tænkt om os selv, sætter sig fast”

Søren Hindsholm

Kristeligt Dagblad

19. juni 2018

" Der er ingen tvivl om, at bogen er et kulturkritisk værk af høj klasse. Det er et vigtigt og højst aktuelt værk, der stimulerer vores evne til at reflektere og forholde os til, hvem der egentlig forsøge at sætte agendaen i den offentlige debat og ikke mindst; hvilke implikationer det har, at et bestemt menneskesyn får lov til at vinde kampen om forståelsen af mennesket. Bogen bør læses af alle, der har den mindste interesse i mennesket og vores samfund. Bogen tager favntag med selve vores erkendelsen af mennesket og dermed verden, og intet kan vel være mere væsentligt?"

Se hele anmeldelsen her

Christoffer Boserup Skov er cand.mag. i filosofi og master i retorik.

Pædagogen.dk

14. september 2018

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies