David Budtz Pedersen

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet? Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være. Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt. Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske). I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.

Humanistisk forskning og uddannelse står løbende til debat i Danmark og andre lande. Hvad er værdien af humaniora, og hvad er humaniora i det hele taget for en størrelse? Denne bog giver et aktuelt overblik over dansk humanistisk forskning og er baseret på en treårig kulegravning af området. Bogen viser, at humaniora i dag er et mangesidet fagfelt, der i meget vidt omfang leverer indsigter og svar på spørgsmål, der rækker ud over "klassisk" humaniora, bl.a. klima, teknologi, politik og samfund, og som varetager en stadig udvikling af emneområder som sprog og kultur. Samlet set dokumenterer bogen, at humaniora har ændret afgørende karakter de senere år og i dag fremstår som et mangfoldigt fagfelt på linje med natur- og samfundsvidenskab. Bogen er skrevet af David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt (Aalborg Universitet København) i samarbejde med forskere ved det tværfaglige Humanomics Research Centre.

Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora. Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag. Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne. Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker. Bogen er redigeret af Simo Køppe,  David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.