Humaniora

Bogen handler om etik og design og beskriver, hvordan etik er en integreret del af ethvert design. Med design kan vi løse problemer, opfylde behov og ændre vores omgivelser, hvor vi med etikken spørger, om det nu også er det rigtige at gøre og ikke mindst den rigtige måde at gøre det på. Kreativ etik – etisk design og designeretik er en bog, der etablerer et styrket grundlag til at vurdere forskellige aktuelle typer design. Bogen præsenterer talrige eksempler på områder i vores samfund, hvor nye design og teknologier afstedkommer etiske spørgsmål, som appellerer til diskussion og debat. Det gælder eksempelvis i forbindelse med design af kroppe, tøj, biler, våben, kæledyr og fødevarer. Bogen giver ingen fasttømrede svar, men leverer derimod en systematisk kortlægning af de etiske spørgsmål og dilemmaer, der bør medtænkes i forbindelse med design. Spørgsmål og dilemmaer, som ikke alene udgør designerens kvaler, men som angår os alle. Bogen er skrevet af filosoffen Jacob Birkler, som har skrevet en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Jacob Birkler er derudover en kendt debattør og foredragsholder og fhv. formand for Det Etiske Råd.

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet? Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være. Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt. Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske). I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig. Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber. Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

Efter at have reddet Theben fra sfinksens forbandelse er Ødipus blevet udnævnt til konge. Nu står han over for nye udfordringer: Den gamle konge blev myrdet, og en gud har kastet en dødelig pest over byen som straf for, at thebanerne ikke har forsøgt at finde morderen. Den unge konge sætter sig for at opspore forbryderen og redde byen endnu en gang. Hurtigt viser det sig imidlertid, at hans egen fortid rummer dystre hemmeligheder … Sofokles’ Ødipus er en mesterligt pinefuld fremstilling af misforstået heltemod og skæbnens forviklinger og er siden antikken blevet regnet for et skoleeksempel på, hvordan en genial tragedie skrues sammen.

Kultur er et mangfoldigt begreb og dækker vidt forskellige ting som kunstgenstande, sociale omgangsformer og forskellige landes karaktertræk. Samtidig er kultur et uomgængeligt begreb i samfundsvidenskaben, hvor kultur kan forklare mange sociale fænomener. Denne bog giver en bred introduktion til kultursociologi og kulturens betydning for det sociale liv under tre temaer: - Kulturbegrebet i teori og praksis - Kultur som samfundsindretning - Kultur, sundhed og det hele liv Bogen er redigeret af Michael Hviid Jacobsen, professor på AAU, og Pernille Tanggaard Andersen, lektor på SDU, og rummer bidrag fra sociologer i Danmark, Norge, Sverige og England.

Forblændet af kærlighed har Medea forladt sit hjem ved Sortehavet og er rejst til Grækenland med den charmerende Jason. Lykken viser sig dog at vare kort: Efter at have fået to børn med Medea beslutter Jason sig for at sikre sin fremtid ved at gifte sig ind i den græske kongefamilie. Fornedret, rasende og ydmyget af den mand, hun har ofret alt for, står Medea nu over for landsforvisning, og hun og hendes sønner går en usikker fremtid i møde. Hvordan kan hun finde en hævn, der er grusom nok? Euripides' tragedie er en dramatisk milepæl, og Medea er prototypen for stolte og kompromisløst hævngerrige kvinder i europæisk kulturhistorie.