Humaniora

Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære. Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere. Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

Bogen handler om etik og design og beskriver, hvordan etik er en integreret del af ethvert design. Med design kan vi løse problemer, opfylde behov og ændre vores omgivelser, hvor vi med etikken spørger, om det nu også er det rigtige at gøre og ikke mindst den rigtige måde at gøre det på. Kreativ etik – etisk design og designeretik er en bog, der etablerer et styrket grundlag til at vurdere forskellige aktuelle typer design. Bogen præsenterer talrige eksempler på områder i vores samfund, hvor nye design og teknologier afstedkommer etiske spørgsmål, som appellerer til diskussion og debat. Det gælder eksempelvis i forbindelse med design af kroppe, tøj, biler, våben, kæledyr og fødevarer. Bogen giver ingen fasttømrede svar, men leverer derimod en systematisk kortlægning af de etiske spørgsmål og dilemmaer, der bør medtænkes i forbindelse med design. Spørgsmål og dilemmaer, som ikke alene udgør designerens kvaler, men som angår os alle. Bogen er skrevet af filosoffen Jacob Birkler, som har skrevet en lang række bøger om aktuelle etiske problemstillinger i det moderne samfund. Jacob Birkler er derudover en kendt debattør og foredragsholder og fhv. formand for Det Etiske Råd.

Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker?  Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet? Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være. Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt. Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske). I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser.

Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig. Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber. Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.

Efter at have reddet Theben fra sfinksens forbandelse er Ødipus blevet udnævnt til konge. Nu står han over for nye udfordringer: Den gamle konge blev myrdet, og en gud har kastet en dødelig pest over byen som straf for, at thebanerne ikke har forsøgt at finde morderen. Den unge konge sætter sig for at opspore forbryderen og redde byen endnu en gang. Hurtigt viser det sig imidlertid, at hans egen fortid rummer dystre hemmeligheder … Sofokles’ Ødipus er en mesterligt pinefuld fremstilling af misforstået heltemod og skæbnens forviklinger og er siden antikken blevet regnet for et skoleeksempel på, hvordan en genial tragedie skrues sammen.