Jura

How much of our work can we leave to the robots? This is the essential and basic question facing the legal profession and the society in general after robots (i.e. automation, artificial intelligence, machine learning and other sophisticated technologies) have made their way into the sphere of the legal world. But before we can answer the basic question, we need to understand what it means to practice law - a practice we take for granted without a true understanding of what we really do. In a way, the robots may work as a mirror, showing us, what it ultimately means to practice law. As one of the first books in this area, ”Robots Entering the Legal Profession” seeks to explore the fundamental questions to be considered both by legal tech providers and legal service organizations (law firms, businesses, public authorities and courts) and the society as a whole, when developing and using robots in the legal profession. The book starts out by setting the scene and creating the relevant concepts (”building blocks”), and then heads on to discuss the strategic, practical, ethical and commercial questions related to the use of robots in the legal profession. Based on these discussions, the fundamental question on how much work can be left to the robots, will be tentatively answered, and a new approach to the design of the man-machine interface will be presented, including a comprehensive catalogue of suggested items to be addressed, when developing or using robots in the legal profession. This book is not only written for lawyers and the IT-industry dealing with software targeted at the legal profession. It is also highly relevant for businesses (e.g. banks and insurance companies), public authorities, politicians and citizens having a stake or an interest in the rapid developments, which are about to happen in the area of legal tech. About the author Niels Chr. Ellegaard is a private practicing lawyer and partner with the Danish law firm Plesner, and he is specialized in technology law (with a focus on IT). He graduated from the University of Copenhagen in 1996, and he has, alongside with his work as a practicing lawyer, earlier in his career worked as external lecturer in the field of legal philosophy at the University of Copenhagen.

Må en borger tage en ven med til møde på jobcentret? Har man krav på at få et skriftligt svar på en ansøgning om kontanthjælp? Er der altid mulighed for at klage over en afgørelse fra en offentlig myndighed? Kan man forlange at få slettet sine personoplysninger fra de offentlige registre? Lærebog i forvaltningsret er en lettilgængelig fremstilling af forvaltningsretten til brug i undervisningen på professionshøjskoler, universiteter og andre læreanstalter, hvor de studerende har brug for en grundlæggende viden om faget. Bogen er opdelt i 3 dele. Den første del tegner et billede af det retlige landskab, som forvaltningsretten befinder sig i. Hvad er forvaltningsret, og hvad forstår man ved „forvaltningen“? Hvilke opgaver har de forskellige forvaltningsmyndigheder? Hvad forstår man ved „retskilder“, og hvordan virker de i praksis, når sager skal afgøres? I bogens anden del gennemgås de generelle regler, der gælder for hele den offentlige sektor på tværs. Her ser vi på de saglige krav til forvaltningens afgørelser, på sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven og på aktindsigtsreglerne i offentlighedsloven. Bogen indeholder også et kapitel om de nye regler om behandling af persondata, som findes i databeskyttelsesforordningen. Bogens tredje og sidste del handler om kontrol med forvaltningen og borgernes muligheder for at klage over forvaltningens afgørelser. Fire forskellige formerfor kontrol eller klagesagsbehandling bliver gennemgået, nemlig administrativ rekurs, tilsyn med forvaltningsmyndigheder, Folketingets Ombudsmand og domstolsprøvelse. Endvidere er der en kort gennemgang af mulighederne for at gøre ansvar gældende for fejl begået af offentlige myndigheder. Bogen er forsynet med mange aktuelle og konkrete eksempler, der illustrerer regler og grundsætninger. Hvert kapitel indeholder også en øvelse, der inspirerer til, at stoffet kan anvendes praktisk enten i undervisningen, i studiegrupper eller som hjemmearbejde. Bente Hagelund (f. 1959) er cand.jur. og HD(O). Hun er rektor på Folkeuniversitetet i København og har i mere end 30 år arbejdet med offentlig sagsbehandling i Justitsministeriet, hos Folketingets Ombudsmand og på Københavns Universitet. Hun er ekstern lektor i Offentlig Ret på Københavns Universitet og har  undervist studerende og offentligt ansatte i stat og kommuner i god offentlig sagsbehandling siden 1986.

Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Hvad er en nødløgn juridisk set? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark? Lærebog i offentlig ret giver en bred introduktion til principper, problemstillinger og centrale lovkomplekser inden for den offentlige rets hovedområder: • Statsret • Forvaltningsret, herunder behandling af personoplysninger i henhold til GDPR og databeskyttelsesloven • Folkeret og menneskerettigheder • EU-ret Bogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater. Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde. 2. udgave er opdateret og revideret. Kapitel 13 om behandling af personoplysninger er helt omskrevet. Bente Hagelund er cand.jur., mangeårig underviser i forvaltningsret og rektor for Folkeuniversitetet i København.

Et autoritativt værk om relationen mellem ret og politik.   Det kan virke som en selvfølgelighed, at ret og politik hænger nært sammen. Ikke desto mindre har der især fra juridisk hold været en historisk tendens til at hævde rettens autonomi og betragte ret og politik som to adskilte sfærer, hvor man som jurist har skullet holde sig til juraen.   Reelt er det dog vanskeligt at diskutere emner som rettigheder, fortolkning, retfærdighed og rettens internationalisering uden at skele til den politiske side af sagen. Retten er ikke en præfabrikeret komponent, man fiks og færdig sætter ind i det politiske system. Det politiske infiltrerer retten. Man vinder derfor en dybere forståelse for mange juridiske problemstillinger ved at forstå deres politiske kontekst. Denne bog tager problemet ved hornene og giver en fyldig indsigt i krydsfeltet mellem ret og politik. Bogen er bygget op som en række gennemgange og diskussioner af politisk-juridiske begreber og problemstillinger, og hvert kapitel er ledsaget af oversættelser af toneangivende tekster fra den politiske filosofis historie.   Bjarke Viskum er videnskabelig assistent og forsker i retslære ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet.

Folkeretten er et sammensurium af internationale regler, bestemmelser, sædvaner og mere eller mindre uformelle retningslinjer for, hvordan internationale aktører kan og skal handle. Afhængigt af ståsted ser folkerettens område forskelligt ud, og nogle mener ligefrem, at der slet ikke er tale om et egentligt retssystem. Samtidig er der bred enighed om, at folkeretten har stor – og stigende – praktisk betydning. Denne fremstilling dækker hele det folkeretlige område og stiller skarpt på den historiske udvikling, de folkeretlige teorier, de centrale retskilder, traktater og sædvaner samt på folkerettens aktører. Derudover giver bogen et overblik over, hvad folkeretten betyder for staters ansvar, rettigheder og territorium, samt over den internationale havret og folkerettens regler vedr. krig, konflikt og ikke mindst de internationale menneskerettigheder. Endelig præsenterer bogen en række af de vigtigste internationale organisationer. Bogen er skrevet af seks medarbejdere ved hhv. Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Juridisk Institut på Aalborg Universitet og Forsvarsakademiet: lektor Ulrike Barten, orlogskaptajn Kenneth Ø. Buhl, lektor Bugge Thorbjørn Daniel, lektor Birgit Feldtmann, professor Sten Schaumburg-Müller samt professor emeritus og tidligere dommer ved FN’s Krigsforbryderdomstol for ex-Jugoslavien Frederik Harhoff, der også har redigeret bogen.