Tilværelsens fortællinger

Tilegnelse og anvendelse

Vores tilværelse præges af de fortællinger, vi er omgivet af. Fortællinger har betydning for identitet, for fællesskaber og ikke mindst for muligheden af at skabe mening og sammenhæng i tilværelsen. Fortællinger gør det både muligt at forstå fortiden, forhandle mening og integrere forandringer.

Livsfortællinger er en særlig genre, som spiller en rolle for menneskers identitet, og som finder anvendelse i forskellige former for pædagogisk og socialt arbejde.

Baggrund for bogen

Evnen til at lytte til andre og skabe et godt fortællemiljø er af afgørende betydning i mange professionelle sammenhænge. Vi har behov for andre perspektiver på tilværelsen en vores eget. Fortællinger gør det muligt at leve sig ind i og dele andre menneskers oplevelser og erfaringer.

Bogens indhold

Fortællingernes dimensioner og forudsætninger, kulturelle, kropslige og kognitive beskrives. Fortællinger anskues både som et fænomen, hvis form og indhold kan analyseres, og som en kommunikativ handling, når fortællinger skabes og udveksles imellem mennesker.

Der er lagt særlig vægt på udviklingen af fortælleevner og på betydningen af at blive en god fortæller.

Hvem kan have glæde af at læse bogen?

Tilværelsens fortællinger – tilegnelse og anvendelse er en grundbog for alle, der ønsker at arbejde med fortællinger. Den henvender sig til pædagoger og lærere, til sundhedsfagligt personale og til studerende, der ønsker viden om narrative metoder. Dvs. at anvendelsesmulighederne strækker fra introduktion af fortællelege i børnehaven til narrativ medicin.

Om forfatteren

Marianne Horsdal er professor dr. phil. i Uddannelsesforskning på Institut for Kulturvidenskab på SDU. Hun har arbejdet med fortællinger og livsfortællinger i mere end 25 år og anses for en af de førende internationale specialister inden for narrativ forskning. Hun har skrevet en lang række bøger og artikler om emnet, bl.a. Danmark – mit fædreland (1991), Livets fortællinger (1999), Vilje og Vilkår (2000), At lære, at huske, at være (2008) og Telling Lives (2012), som er Marianne Horsdals disputats.

Tilværelsens fortællinger

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741265186
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
20. januar 2017
Sider:
240
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

"Især er bogen et must for dig, der står på tærsklen af, eller måske længe har været i gang med, at bruge fortællinger i praksis eller forskningsøjemed."

Helene Annette Jørgensen

P - Psykologernes Fagmagasin

23. februar 2017

"Hvis man har lyst til at arbejde med fortællinger i professionel sammenhæng, er her 11 grundige kapitler, der klæder på til opgaven."

JB

Sygeplejersken

27. februar 2017

"en oplagt og klarsynet tour de force gennem livsfortællingens teori og metode"



”Anmeldelse Læs hele anmeldelsen på https://www.folkeskolen.dk/603642/fortael-og-forstaa" target="_blank">Folkeskolen

 

Lars Stubbe Arndal

folkeskolen.dk

20. marts 2017

"I en tid, hvor der lægges vægt på patientinddragelse, hvor der tages udgangspunkt i den enkelte person og dennes holdninger og værdier, er en narrativ tilgang en uomgængelig nødvendighed. Og denne lille bog er en god hjælp til en indføring i emnet."

Lotte Hvas

Ugeskriftet.dk

01. maj 2017

"Som anmelder og psykologiunderviser kan jeg varmt anbefale bogen, fordi den er let at læse og også let at se som et nyt redskab i undervisningen"

Jytte Lund Larsen

Psykologiinformation

25. september 2017

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies