Skriveguiden

til offentlige virksomheder

Offentlige virksomheder har i mange år brugt adskillige ressourcer på skriveprojekter, skrivekurser, sprogpolitikker og omformuleret tekster i et væk. På trods af den store indsats udebliver resultatet alt for ofte: bedre tekster, som borgerne kan forstå. Det skyldes bl.a., at vi i Danmark har nogle traditionelle skriveråd, som er blevet gentaget gennem de sidste 50 år, men som nyere forskning viser, ikke har den store effekt.

 

Skriveguiden

tilbyder en række sammenhængende skriveråd, som kan træde i stedet for traditionen. De er inspireret af amerikansk sprogteori, og deres effekt har vist sig større end de traditionelle skriveråd. Flere offentlige virksomheder bruger allerede skriverådene, bl.a. Folketinget.

 

 

Dette er en praktisk skriveguide, der beskriver teori og baggrund kort med

eksempler og løsninger fra offentlige virksomheder. Du kan bruge guiden

på – mindst – fire måder:

 

·

        

Du kan lære at skrive klare, entydige og relevante tekster

·

        

Du kan bygge din virksomheds egen skriveguide

·

        

Du vil se, at der er forskel på gode råd om sprog – ikke mindst, når

du arbejder i en offentlig virksomhed

·

        

Du kan lære at give god, tekstnær respons på andres tekster – og

forstå, hvorfor dette er helt afgørende for at ændre en virksomheds

skriftkultur.

 

Bogen giver 14 grundprincipper for godt sprog, som du kan bruge i mange sammenhænge

og i forskellige medier.

 

Skriveguiden

er til ansatte, som arbejder i en offentlig virksomhed og skriver

tekster eller har ansvar for kommunikation.

 

 

 

Skriveguiden

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741257426
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
06. januar 2014
Sider:
136
Redaktør:
Henning Persson

ANMELDELSER

"[...] Kresten Bjerg smider de gamle journalistik-tricks ud med badevandet og afskaffer den skarpe vinkel og dogmet om at skrive det vigtigste først. I stedet introducerer han en metode til at gøre kommunikationen enkel og klar. Den består af 14 trin. De 14 trin bliver gennemgået grundigt og med så mange gode eksempler, at ingen kan være i tvivl om, hvad der skal til for at få budskabet ud over den kommunale skranke og ind i borgernes bevidsthed.
De 14 råd og de mange tydelige eksempler gør bogen til en lille håndbogs-perle, der helt sikkert vil kunne gøre gavn på hylden bag skrivebordet hos de fleste i de offentlige kommunikationsafdelinger."
Thomas Schiermacher Jensen
Journalisten.dk20. februar 2014
"5 ud af 6 stjerner" "[...] en god lille bog, blottet for bla bla og alt det oppustede, som nogle synes, de skal smide i hovedet på dem, der vil lære at skrive. Skriveguiden er til alle, der arbejder med skriftlig kommunikation i offentlige virksomheder, og Kresten Bjerg går med sine 14 grundprincipper for godt sprog fint uden om de banale sprogråd, men også uden om de klassiske journalistiske sprogråd. [...] Pædagogik på højt plan, effektiv undervisning, mere behøver man egentlig ikke."
Tom Ekeroth
Danske kommuner no. 731. marts 2014
"Gode nye råd og sprogeksempler til skriveundervisning" [...] Især i starten af bogen er nogle gde pointer, som vil kunne supplere al mulig skriveundervisning. Det er råd, der kommer efter hans korte indtroduktion af den kognitive sprogteori. De råd handler om, at vi forstår ved hjælp af historier (nogen gør noget), projektioner (sammenligner) og at vi bevæger os ind i et emner (helhed før del). Gode råd, som også har indgået i meget af den traditionelle undervisning, men måske formuleret på andre måder. Derudover kommer Kresten Bjerg med råd som omhandler sætningers opbygning og afsnit. Han giver både en mere grammatisk forklaring på hans råd, som han følger op og illustrerer i både før og efter eksempler. Eksempler, som viser en tydelig forskel i forståelighed. Jegt er sikker på, at mange undervisere vil synes, de er brugbare til at illustrere forskel på godt og dårligt sprog. [...] Bjerg kommer med et rigtig fint bud på en anden måde at undervise og guide virksomheder til at skrive bedre og mere forståelige tekster.
Signe Bonnén
Dansk Kommunikationsforum02. april 2014
”5 ud af 5 stjerner
[…]Ud fra 14 grundprincipper og en række eksempler giver Skriveguiden en grundig gennemgang af sproglig udfoldelse inden for restriktionernes rammer.

Bogen er et værktøj som offentlige virksomheder internt kan bruge til at udvikle ekstern kommunikation. […]Bogen lever perfekt op til sit pædagogiske sigte.”
Lærke Malmbak Hansen
RetorikMagasinet07. januar 2015
"…der er brug for fagfolk til skriftlig formidling, hvilket Kresten Bjerg, forfatter til Skriveguiden til offentlige virksomheder (Hans Reitzels Forlag 2014), har specialiseret sig i. "Skriveguiden" fokuserer på sprogets grammatik, og Bjerg opstiller 14 grundprincipper, som skal hjælpe skribenten til at skrive klare, entydige og relevante tekster uden at gå på kompromis med faglighed og præcision. Bogen er fuld af eksempler på uklare og klare tekster. Hvis man interesserer sig for at skrive, vil man, selv om man ikke skriver for en offentlig virksomhed, få noget ud af at læse Bjergs råd.”
Peter Lund Madsen
www.peterlundmadsen.dk09. februar 2015
''Bogen er via sin faste struktur og de mange eksempler pædagogisk og let at gå til. Form og indhold gør den velegnet som en håndbog, man kan trække frem undervejs i skriveprocessen.''
Jytte Bræmer
DBC - Lektørudtalelse26. november 2015

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies