Fås som

Bog

Pris pr. stk.

410,00 kr.

328,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

410,00 kr.

328,00 kr. ekskl. moms

Sikkerhed, territorium, befolkning

Forelæsninger på Collège de France, 1977-1978

          "Forelæsningerne er et uvurderligt bidrag til nutidig politisk filosofi." Hans Hauge, Jyllands-Posten     I denne række epokegørende foredrag analyserer Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Med afsæt i de studier af biopolitik, han havde indledt året forinden, introducerer Foucault begrebet ”guvernementalitet” som betegnelse for den særlige styringslogik, der – stærk inspireret af Kirken – brød igennem i 1700-tallet og stadig udgør grundlaget for moderne velfærdsstaters biopolitiske befolkningsomsorg.   Foucault afdækker, hvordan denne på en gang individualiserende og totaliserende magtteknologi søger at herske over sjælene. I stedet for at styre og disciplinere befolkningens adfærd introduceres en ny form for indirekte og diskret magtudøvelse. Forbud og tvang afløses af ”sociale teknologier” og ”biopolitik”, der tilskynder den enkelte til selv-disciplin og til at tage vare på og regere sig selv. Til den enkelte og statens bedste.     Sikkerhed, territorium, befolkning blev oprindelig holdt på Collège de France i 1978, men udkom først i 2004. Afdækningen af de pastorale træk og rationaler i nyere former for politisk rationalitet hører til nogle af de mest originale, men også omstridte indsigter hos den sene Foucault.     MICHEL FOUCAULT (1926-1984) var professor i ”tankesystemernes historie” på Collège de France i Paris, og hører til blandt vor tids mest citerede og indflydelsesrige tænkere. Blandt hans hovedværker kan nævnes Galskabens historie (1961), Sindssygdom og psykologi (1962), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966), Talens forfatning (1971), Overvågning og straf (1975) og det store ufuldendte Seksualitetens historie (1976-1984).

Oversat fra fransk efter Securité, territoire, population af Carsten Sestoft og Peer F. Bundgård.

 

Sikkerhed, territorium, befolkning

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741203560
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
22. august 2008
Sider:
446
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

ANMELDELSER

"Oversætterne af Foucaults forelæsninger, Sestoft og Bundgaard, fortjener en særlig tak - de har ydet en helt usædvanlig grundig og kyndig indsats i oversættelsen af forelæsningerne, en oversættelse, der helt ned i den mindste note er perfekt. Det er intet mindre end imponerende og en smuk måde at yde kraften og originaliteten i Foucaults tænkning retfærdighed på."
Mikkel Bruun Zangenberg
Politiken26. januar 2009
"Når forelæsningerne er interessante for sygepleje, er det, fordi vi her får mulighed for at forstå, hvor komplekse sociale teknologier og biopolitik vi som mennesker i et moderne samfund er indlejret i. Når mennesker har et stort behov for tryghed og omsorg, inviterer de staten ind i deres hverdag, så der åbnes for en ny slags totalitær stat (sundhedsvæsenet), som ikke insisterer på at komme ind i menneskers verden, men tværtimod inviteres indenfor."
Ingeborg Ilkjær
Tidsskrift for Sygeplejeforskning26. marts 2009

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies