Filosofi

Arrogant, brillant, provokerende, oprørende, men aldrig kedelig er nogle af de ord pressen igennem årene har taget i brug, når den har omtalt Klinikkens fødsel. Her foreligger bogen i en oversættelse og med introduktion af Henning Silberbrandt. Foucaults udgangspunkt er den kendsgerning, at medicinen undergår en afgørende forandring i det attende århundrede. For første gang i historien bliver

Anden verdenskrig kom på mange måder til at skærpe sansen for godt og ondt og forestillingen om menneskets frihed og ansvar. Ikke mindst af den grund blev den franske eksistentialisme en filosofi på rette tid og sted, og det kom – foruden Jean-Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty og Albert Camus – Simone de Beauvoir (1908-1986) til gode. Mens Sartre tøvede med at offentliggøre sit bud på en eksistentialistisk etik (Hæ

Denne indføring i Emmanuel Lévinas (1906-1995) viser, hvad der lægger grunden til den etiske tænkers ”ekstreme humanisme”, som kendetegner hans filosofi. Ved at øse af to kilder, den jødiske tradition og Husserls fænomenologi, har Lévinas konsekvent betrådt en tankemæssig vej, der stiller afgørende spørgsmål til Sartres eksistensfilosofi. I modsætning til Sartre, der definerer mennesket som tvunget til at tage an

"Ole Thyssens samfundsbeskrivelse er både flot, holdningspræget og gennemsyret af en hudløs realisme, som både gør den fri for alle mulige filosofiske opgør og fritager forfatteren for at skulle levere en kras samfundskritik eller utopisk løsning på det hele. [...] Det er fejende flot skrevet, og sjældent har man læst et signalement af, hvordan det hele fungerer, præsenteret i så sprogligt præcise formuleringer."

"Forelæsningerne er et uvurderligt bidrag til nutidig politisk filosofi." Hans Hauge, Jyllands-Posten I denne række epokegørende foredrag analyserer Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Med afsæt i de studier af biopolitik, han havde indledt året forinden, introducerer Foucault begrebet ”guvernementalitet” som betegnelse for den særlige styringslogik, der

Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) er én af de største tænkere i det 20. århundrede. Han placerer sig inden for den fænomenologiske bevægelse i forlængelse af fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl (1859-1938). Merleau-Pontys filosofi kredser om kroppen. Hvordan kan vi forstå menneskets krop? Hvilken betydning har kroppen for vores perception af fænomener i verden? Disse spørgsmål forholder Merleau-Ponty sig til igennem hel

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter.