Filosofi

"Ole Thyssens samfundsbeskrivelse er både flot, holdningspræget og gennemsyret af en hudløs realisme, som både gør den fri for alle mulige filosofiske opgør og fritager forfatteren for at skulle levere en kras samfundskritik eller utopisk løsning på det hele. [...] Det er fejende flot skrevet, og sjældent har man læst et signalement af, hvordan det hele fungerer, præsenteret i så sprogligt præcise formuleringer." Dennis Nørmark, Jyllands-Posten   Globalisering er et af de seneste årtiers mest omdiskuterede emner. Men selv om vi har vænnet os til tanken om, at global integration er kommet for at blive, står det klart, at der ikke er nogen fælles og entydig køreplan. Globaliseringen har ikke, som nogle har forventet, gjort verden til et mere harmonisk sted. Verdenssamfundet rummer krig og konflikt i generøse mængder.   I Verdenssamfundet analyserer Ole Thyssen den globaliserede verden – ”verdenssamfundet”. Bogen sætter fokus på tre ting. Først på den dynamik, som har skabt verdenssamfundet og dets ustyrlighed. Dernæst på hvad det vil sige at leve i verdenssamfundet, når man uundgåeligt er bundet til sin krop og sit sted. Endelig på statens og nationens rolle i verdenssamfundet. Thyssens pointe er her, at de seneste års spådomme om nationalstatens død er forhastede. Nationalstaten er en sejlivet størrelse, som bidrager til at sikre lokal identitet. Samtidig er staten garant for vigtige ydelser såsom orden, velfærd, politisk offentlighed og demokrati. Og har man sagt ”stat”, har man også sagt ”nation”, fordi en verdensstat ikke er i sigte. Vor tids nation er dog ikke 1800-tallets stærke nation, men en svag nation, som ikke kan isolere sig, men konkurrerer med alle andre nationer og dermed forstærker globaliseringen.   Verdenssamfundet er en enestående analyse af vor tids globale verden. Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og andre videregående uddannelser samt til læsere, der ønsker en bedre forståelse af den dynamik, der former verden af i dag.   Ole Thyssen er professor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS, Copenhagen Business School. Han har skrevet talrige bøger om bl.a. ledelse og kommunikation.

          "Forelæsningerne er et uvurderligt bidrag til nutidig politisk filosofi." Hans Hauge, Jyllands-Posten     I denne række epokegørende foredrag analyserer Michel Foucault, hvordan moderne stater udøver magt over sine borgere. Med afsæt i de studier af biopolitik, han havde indledt året forinden, introducerer Foucault begrebet ”guvernementalitet” som betegnelse for den særlige styringslogik, der – stærk inspireret af Kirken – brød igennem i 1700-tallet og stadig udgør grundlaget for moderne velfærdsstaters biopolitiske befolkningsomsorg.   Foucault afdækker, hvordan denne på en gang individualiserende og totaliserende magtteknologi søger at herske over sjælene. I stedet for at styre og disciplinere befolkningens adfærd introduceres en ny form for indirekte og diskret magtudøvelse. Forbud og tvang afløses af ”sociale teknologier” og ”biopolitik”, der tilskynder den enkelte til selv-disciplin og til at tage vare på og regere sig selv. Til den enkelte og statens bedste.     Sikkerhed, territorium, befolkning blev oprindelig holdt på Collège de France i 1978, men udkom først i 2004. Afdækningen af de pastorale træk og rationaler i nyere former for politisk rationalitet hører til nogle af de mest originale, men også omstridte indsigter hos den sene Foucault.     MICHEL FOUCAULT (1926-1984) var professor i ”tankesystemernes historie” på Collège de France i Paris, og hører til blandt vor tids mest citerede og indflydelsesrige tænkere. Blandt hans hovedværker kan nævnes Galskabens historie (1961), Sindssygdom og psykologi (1962), Klinikkens fødsel (1963), Ordene og tingene (1966), Talens forfatning (1971), Overvågning og straf (1975) og det store ufuldendte Seksualitetens historie (1976-1984). Oversat fra fransk efter Securité, territoire, population af Carsten Sestoft og Peer F. Bundgård.  

Den franske filosof Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) er én af de største tænkere i det 20. århundrede. Han placerer sig inden for den fænomenologiske bevægelse i forlængelse af fænomenologiens grundlægger Edmund Husserl (1859-1938). Merleau-Pontys filosofi kredser om kroppen. Hvordan kan vi forstå menneskets krop? Hvilken betydning har kroppen for vores perception af fænomener i verden? Disse spørgsmål forholder Merleau-Ponty sig til igennem hele sit filosofiske forfatterskab, og derfor placerer han sig i filosofihistorien som kroppens filosof. Denne bog giver en indføring i Merleau-Pontys fænomenologi. Bogen behandler centrale begreber i hans hovedværk Perceptionens fænomenologi (1945), hvor han mest indgående beskæftiger sig med fænomenologiske beskrivelser af kroppen. Bogen består af en indledning og to dele. Indledningen skitserer Merleau-Ponty filosofiske løbebane og præsenterer fænomenologien som en filosofisk bevægelse. Første del præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en bevægelse væk fra den tradition, der opfatter kroppen som en ren biologisk mekanisme henimod en fænomenologisk beskrivelse af kroppen. Anden del gennemgår tre temaer i Merleau-Pontys filosofi: sameksistens, begær og talen. Bogen præsenterer Merleau-Pontys fænomenologi som en filosofi, der også i dag er relevant for enhver, der beskæftiger sig med mennesket som et engageret og handlende væsen i en social verden. Den henvender sig til studerende på videregående uddannelser, men kan læses af alle med en almen interesse for filosofi.

Talens forfatning er den tiltrædelsesforelæsning, som Michel Foucault holdt på Collège de France den 2. december 1970. Forelæsningen i bogform blev første gang udgivet på dansk i 1980. I forbindelse med denne nyudgivelse, der er blevet til i samarbejde med oversætteren Søren Gosvig Olesen, er den tidligere oversættelse og noteapparatet gennemgået kritisk og revideret på en række punkter. Hovedteksten er suppleret med to mindre tekster. Det drejer sig for det første om Foucaults forelæsningsrapport Résumé des cours (Viljen til viden) fra Collège de France (1971), hvor han kort redegør for, hvordan det program han præsenterer i sin tiltrædelsesforelæsning, vil blive videreført i de følgende forelæsninger. Desuden drejer det sig om hans lille, men meget læste artikel ”Nietzsche, genealogien, historien”, som uddyber de ting, Foucault i sin forelæsning siger om genealogien som den nye forskningsstrategi. Endelig afrundes udgivelsen med en samtale, hvor oversætteren taler med Foucault om hans baggrund og forhold til samtiden. Introduktion og oversættelse fra fransk efter L'ordre du discours og La volonté de savoir af Søren Gosvig Olesen. Michel Foucault (1926-1984), fransk idéhistoriker, filosof og psykolog; professor ved Collège de France fra 1970-1984.