Fås som

Bog

Pris pr. stk.

330,00 kr.

264,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

330,00 kr.

264,00 kr. ekskl. moms

Professionel udvikling og faglig vejledning

At arbejde med relationer kræver professionalitet hos alle faggrupper. Professionel vejledning er derfor nødvendig for alle de faggrupper som arbejder med mennesker. Vejledning er nødvendig for at sikre brugeren, patienten, eleven, barnet eller den pårørende en faglig og etisk kompetent behandling.

Bogen omhandler et fælles kompetenceområde i det sundhedsfaglige, i det sociale og i det pædagogiske arbejde. Uanset hvilken profession vi tilhører og uanset hvilken institution vi arbejder inden for rammerne af, så har vi behov for udvikling af relationskompetence og en helhedsforståelse af det psykosociale perspektiv

Denne kundskab og kompetence vedrører forskellige faggrupper og er af grundlæggende betydning for vejledere og andre som har med vejledning af sundhedspersonale, socialarbejdere så vel som lærere, børnehavepædagoger samt studerende på efteruddannelse inden for de samme områder. Bogen henvender sig desuden til praktikere som ønsker at arbejde videre med deres egen faglige udvikling.

Kari Killén er socionom, dr. phil og forsker emeritus ved NOVA (Norsk Institut for forskning i opvækst og aldring). Hun har i mange år undervist sundheds- og socialarbejdere i norden og internationalt. Hun har arbejdet i børne- og voksenpsykiatrien, og har desuden skrevet en lang række lærebøger.

Professionel udvikling og faglig vejledning

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741251592
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
24. januar 2008
Sider:
248
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

ANMELDELSER

Jagoos vurdering: seks ud af seks stjerner Karin Killén er som altid en meget grundig forfatter, der vender hver en sten for at uddybe det hun har på hjertet. I denne bog gør hun ingen undtagelse hvad det angår. Bogen er en bearbejdet udgave af FAGLIG VEJLEDNING  ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV fra 1992 (denne bog var en videreudvikling af en tidligere bog fra 1976 FAGLIG VEJLEDNING I SOCIONOMUTANNINGEN). Bearbejdningen af den tidligere bog giver sig udtryk i denne bogs vægtning af børneperspektivet, tilknytningsteorier, og relationskompetencer. Da hun mener, at denne viden er tværfaglig vil målgruppen for hendes bog være alle faggrupper der arbejder indenfor social- og sundhedsforvaltninger. Bogen henvender sig til vejledere og andre der beskæftiger sig med vejledning heriblandt også praktikere. I sit tidligere forfatterskab har Karin Killén mere henvendt sig til sin egen faggruppe. Først skal nævnes, at som altid er det vigtige budskaber Kari Killén kommer med. Bogen er inddelt i 8 kapitler, der både står alene og griber ind i hinanden. Kari Killéns skriveform er meget beskrivende, og til stor glæde for læseren er der indlagt en del gråtonede bokse med eksempler på processer og metoder i arbejdet med vejledning. En godt miks af teori, erfaringer fra hendes arbejde og personlige meninger. Forfatteren peger på, at faglig udvikling og professionel udvikling hænger sammen, og her er en opskrift, der er lige til at gå til. Det afklares, hvad der er faglig udvikling, vejledningens målsætning og dens funktioner i de tre første kapitler. Dernæst sættes det i perspektiv til faglig professionalisme hvor Kari Killén inddrager læringsteorier af Whitehead, Reynold, Stoltenberg og Delworths. Så følger uddybning af hjælpemidler i vejledning, samt proces og metode eksemplificering. Til slut behandlers forskellige former for gruppevejning og evaluering. Her stiller forfatteren spørgsmålstegn ved brugen af gruppevejledning, som efter hendes mening kræver stor opmærksomhed på kvaliteten af behov der udspilles og ikke mindst viden der benyttes i grupper. Karin Killén mener, at de færreste af de faggrupper, som bogen henvender sig til, har akademisk traditioner og samtidig er deres arbejdssituation kolossalt følelsesmæssigt belastende. Desuden vægter deres faglærere på uddannelsessteder fagenes indhold på et meget praktisk niveau. Der konfronteres om børn, der lider under omsorgssvigt, men der gives ikke undervisning i det faglige løft, som teori kan give. Den fornødne viden, når de skal arbejde med mennesker og samtidig ikke brænde ud og tage barnets, forældrenes, den syges, klientens perspektiv på en professionel måde.
Nina Lybke
Jagoo22. juli 2008
”fyldt med gode og instruktive eksempler fra forfatterens mangeårige praksis. Eksemplerne er illustrative og de tilknyttede refleksioner giver læseren mange gode ideer om forbedring af egen vejlederpraksis. Det er bestemt en anbefalelsesværdig bog for alle, som tager sig af faglig vejledning, både på uddannelsesinstitutionerne og på arbejdspladserne”
Karen Faurfeldt, Andra A/S - Center for Voksenuddannelse og Vejledning
Dansk Pædagogisk Tidsskrift28. maj 2009

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies