Narrative samtaler

Forklaringer fra maskinrummet

Bogen forklarer den narrative samtale både indefra og udefra. Indefra er bogen en lærebog i narrative samtaler, der tager dig med ind i det narrative univers og giver dig mulighed for at øve og lære de narrative greb og den narrative ånd i en samtale. Bogen giver ikke bare anvisninger til et hvordan, men forklarer også, hvorfor spørgsmål stilles på denne måde og i denne rækkefølge. Bogen hjælper såvel den nye som den erfarne narrative terapeut, leder eller konsulent ved at eksplicitere, hvad det er for usagte regler og vurderingskriterier, der huserer i det narrative univers.

Som den første bog anskuer og forklarer den også narrative samtaler udefra, idet den viser den narrative samtales historiske opkomst, hvad det er for kampe, der kæmpes, og værdier, der værnes om, den ekspliciterer det tabuiserede, og den sætter lys på store begreber som sandhed, viden, virkelighed, fortælling og pædagogik og reparerer disse med den filosofiske svensknøgle. Den forklarer endda, hvorfor den narrative samtale slet ikke er narrativ, og hvad den så er.

Anders Fogh Jensen tilbyder i bogen en ny samtidsdiagnose, der ender ud i et originalt bud på en ny og restaureret terapi. Bogen er både en rejse igennem det narrative univers, dets tabubelagte minerede dale og dets opløftende højdedrag og et kort over de narrative landskaber samt en guide til den narrative kultur og det narrative sprog

Narrative samtaler

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741279275
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
21. oktober 2020
Sider:
371
Redaktør:
Mette Schilling