Fås som

Bog

Pris pr. stk.

460,00 kr.

368,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

460,00 kr.

368,00 kr. ekskl. moms

Kræft - senfølger og rehabilitering

Omkring 250.000 danskere har mindst én gang i løbet af deres levetid været i behandling for en kræftsygdom. Flere og flere overlever en kræftsygdom og har et liv efter sygdommen. Kvaliteten af det liv afhænger i høj grad af, hvor gode vi bliver til i et integreret behandlingsperspektiv at opspore, identificere og om nødvendigt forebygge og behandle de enkelte kræftsygdommes senfølger.

Som den første af sin art herhjemme præsenterer Kræft – senfølger og rehabilitering den viden, vi har på området. Kapitel for kapitel undersøges sammenhængen mellem en kræftsygdom og livet, efter at behandlingen er afsluttet. Hvordan hjælpes den enkelte bedst videre? Hvilken viden og erfaringer om kræftsygdom og senfølger skal i højere grad medtænkes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og de øvrige sundhedsprofessionelle, der til hverdag har ansvaret for at behandle de næsten 40.000 danskere, der hvert år for første gang får stillet diagnosen kræft?

I bogens første del beskriver en række kræftlæger de store kræftsygdomme. De formidler på baggrund af mange års erfaring med behandling og peger på senfølgerne af de forskellige sygdomme.

I bogens anden del formidler en række eksperter inden for forskellige områder den viden, de har om en eller flere senfølger, og hvordan de kan forebygges og behandles. For eksempel viden om, hvad behandlingen konkret kan betyde for kroppens fysiske funktion, for den psykiske tilstand og for det sociale liv. Men også for parforhold, seksualliv og arbejde.

I tredje del beskrives fire eksempler på rehabiliteringsforløb, sådan som de forløber i praksis­ – fire øjebliksbilleder fra rehabiliteringens praktiske virkelighed.

Kræft – senfølger og rehabilitering

henvender sig til sundhedsprofessionelle, der i deres daglige arbejde har fokus på rehabilitering af mennesker med en kræftsygdom, det være sig sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Bogen kan desuden læses af de mange patienter og deres pårørende, som søger en autoritativ kilde, der kan beskrive og oplyse om senfølger og rehabilitering.

Kræft - senfølger og rehabilitering

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741255958
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
14. januar 2013
Sider:
558
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

"Der findes ikke tilsvarende litteratur, der samlet beskriver senfølger efter kræftbehandling på et fagligt niveau. [...] Et must for alle fagprofessionelle, fx fysioterapeuter, læger, sygeplejersker, psykologer, der arbejder med kræftpatienter".
Jette Landberg
Lektørudtalelse05. februar 2013
"Her fås en mangfoldighed af information. F.eks. viden om, hvad kræftbehandling betyder for kroppens fysiske og psykologiske funktioner, for det sociale liv med parforhold, seksualliv, arbejde og børn. Der er de seneste forskningsresultater indenfor rehabilitering: hvad virker og hvorfor virker det?"
www.cancer.dk
03. april 2013
"Bogen kan varmt anbefales som et rigtigt godt opslagsværk, mere end som en egentlig lærebog inden for rehabiliteringsudfordringerne under/efter behandlingen for en given kræftsygdom."
Elo Andersen
Ugeskriftet.dk22. november 2013

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies