Fås som

Bog

Pris pr. stk.

425,00 kr.

340,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

425,00 kr.

340,00 kr. ekskl. moms

Feministiske tænkere

En tekstsamling

”Antologien er resultat af et stykke banebrydende, modigt og frygtløst arbejde som har påtaget sig den opgave at oversætte og introducere nogle centrale (og marginale) aktuelle feministiske tekster” Lektor Dag Heede, i NORA, Nordic Journal of Feminist and Gender Research

I tekstsamlingen ”Feministiske tænkere” præsenteres en oversættelse af udvalgte centrale tekster af feministiske tænkere fra retningen ”tredje-bølgefeminismen”. Tænkningen har været ualmindeligt indflydelsesrig i nyere tid og i forhold til at gentænke køn, som andet end blot mand/kvinde, hetero/homoseksuel, hvid/ikke-hvid og andre binære kategorier, som ikke tidligere har været under kritisk lup. Blandt andet af den grund har retningen haft betydning for nyere tænkning af samfund og demokrati og haft indflydelse på  fag som f.eks. statskundskab, sociologi, antropologi, sociologi, filosofi og litteraturvidenskab. Tekstsamlingens forfattere udgøres af Judith Butler, Eve Kosofsky Sedgwick, Lois McNay, Bronwyn Davies, Chandra Talpade Mohanty, Oyeronke Oyewumi, Sandra Harding, Donna Haraway.

”Feministiske tænkere” peger på fire centrale temaer

1) Forholdet mellem queer-teori og feminisme

2) Køn og anderledeshed

3) Kvindelig subjektivitet

4) Feministisk videnskabsteoris betydning for videnskaben.

Til hvert af de fire områder er der skrevet en kort introduktion af danske forskere som har særlig ekspertise indenfor de respektive felter. Introduktionerne gør, at originalteksterne bliver nemmere at gå til og forstå præmisserne for. Introduktionerne kan bruges som selvstændige bidrag til brug i undervisning og kan fungere som nyttigt værktøj og supplement til nysgerrige læser. Bogen er i øvrigt anvendelig i forhold til at forstå og diskutere nyere aktuelle diskussioner der vedrører intimitet, seksualiseret vold, globalisering samt krop og nyere teknologisk udvikling.

Hør Christian Groes, antropolog og kønsforsker, og Eini Carina, debattør, aktivist og anmelder, tale om Feministiske tænkeres aktualitet set i lyset af bl.a. #metoo og nyere debatter, der vedrører køn, seksualitet og intimitet. Forlagsredaktør Marie Heinskou styrende samtalen, der fandt sted 12. september 2018.

 

 

 

 

Feministiske tænkere

Fås som

  • Bog

Fakta

ISBN:
9788741223155
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
16. november 2007
Sider:
390
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

ANMELDELSER

"Resultatet er en guldgrube af originale og udfordrende tekster af mange af de mest nybrydende feministiske tænkere. Det er vanskelige tekster, der ofte kræver stor indsigt i feministiske debatter, men oversættelsen bidrager til forståelsen, og introduktionerne viser på bedste vis læseren vejen ind i tanketraditionerne. Og er man først kommet det, er udbyttet intet mindre end formidabelt."

Marie-Louise Holm

Kvinden og samfundet

06. marts 2019
"Bogen er ikke let tilgængelig, men er bestemt umagen værd! Bogen giver nogle interessante perspektiver på køn såvel som mere generelt på, hvordan vi opfatter virkeligheden. Stof til eftertanke!"
Majken Fløjstrup Hansen
Psyklen05. maj 2021

"Denne antologi er et banebrydende, modigt og frygtløst stykke arbejde som påtager sig den opgave at oversætte og introducere nogle centrale (og mere marginale) aktuelle feministiske tekster".

Se hele anmeldelsen her

Dag Heede, Lektor, mag.art., ph.d., Syddansk Universitet

Kønstidsskrift NORA, september 2008

08. august 2018

"Antologien er ikke en feminisme for dummies. Teksterne er skrevet af og for akademikere, men er man vant til høje lixtal og post-konstruktivisme, så er der rigtigt meget godt at hente.

Bogen er inddelt i fire dele: 1) Queerfeminisme, 2) Forandring, handling og subjektivitet, 3) Postkolonial, feministisk kritik og 4) Feministisk videnskabsfilosofi. Alle fire dele indeholder 2-3 tekster samt en kort, men meget hjælpsom introduktion, der letter læsningen betydeligt ved at tegne et kort over de brudflader, teksterne har til hinanden."

Læs hele omtalen her

Karen Dich

KForum

20. september 2018

Hvor er vi med feminismen i en tid, hvor begrebet kønsballade næsten er for blidt, og hvor nedbrydningen af den binære kønsforståelse foregår hurtigere, end man kan nå at sige sex? I en tid med metoo og identitetspolitik og retssager mod internetetikblinde unge? Med brug af flere og flere af alfabetets bogstaver, LGBTQ+, i den stadigt udvidede inklusion af seksualitetens former, hvor bogstavrækken afsluttes med et plus, som angiver, at vi slet ikke er færdige endnu? Hvor er vi med det (måske) uendeligt formbare køn og den socialkonstruktivistiske erkendelse af det iscenesatte og kulturelt regulerede ditto? Hvilken bølge er vi midt i? Feminismens fjerde, siges det, men hvad bliver mon så den femte?

Denne tekstsamling hører mest hjemme i den tredje bølge, og den er særdeles god at kende, selv om den ikke giver svar på alt ovenstående. Den omfattende Feministiske tænkere på små 400 sider er en genudgivelse af en samling fra 2007. Den rummer tekster af markante navne som Judith Butler, Eve Kosofsky Sedgwick, Lois McNay, Bronwyn Davies, Chandra Mohanty, Oyeronke Oyewumi, Sandra Harding og Donna Haraway. Alle oversat til godt dansk af oversætterne Mette Liv Mertz, Malene Sejer Larsen, Lise Justesen og Eva Bendix Petersen. Der er fire temaer i samlingen, hver med to eller tre tekster. Temaet queerfeminisme introduceres af Tiina Rosenberg, temaet forandring, handling og subjektivitet af Lis Højgaard og Dorthe Staunæs, postkolonial feministisk kritik af Signe Arnfred og feministisk videnskabsfilosofi af Lis Højgaard. Tekstsamlingen er forsynet med et nyttigt register og oplysninger om de oprindelige tekster samt oversigter over de valgte forfatteres værker.

Inger Sjørslev Lektor emerita Institut for Antropologi Københavns Universitet

September 2020, udgave #81 Teknologi I af tidsskriftet Antropologi.

 

23. oktober 2020