Spring til hovedindhold
Evaluering i udvikling

Evaluering i udvikling

Bevægelser i teori, metoder og praksis

Bogen er tænkt som teoretisk og empirisk inspiration til, hvordan man kan gå til evalueringer med læring og foranderlighed i sigte. Ved at kombinere teoretiske perspektiver med foreløbige erfaringer og ideer fra opdragsgivere, evaluatorer og forskere, giver bogen en række bud på, hvordan forandring i evalueringsfeltet kan indtænkes og kritisk undersøges af opdragsgiveres og evaluatorers praksis.

Bogens karakteristik af bevægelserne i evalueringsfeltet, årsagerne til deres opståen og anbefalingerne til, hvordan man kan gå til værks, rummer et potentiale for at revitalisere evaluering som et samfundsnyttigt fænomen, der bl.a. gennem samarbejde, konstruktiv kritik og facilitering af fælles refleksion kan skabe grundlag for læring, udvikling og samfundsinnovation.

Merete Watt Boolsen og Nikolai Weissert er redaktører og bidrager til bogens kapitler sammen med Julie Borup Jensen, Jens Hillingsø, Mikkel Nedergaard, Stefan Brendstrup, Peter Dahler-Larsen og Evert Vedung.