Den neuroaffektive billedbog 2

Socialisering og personlighed

Den neuroaffektive billedbog 2 giver i tekst og tegninger et overblik over den udvikling af identitet, samarbejdsfærdigheder og gruppetilhør, der finder sted i barndommen og ungdommen. Langt størstedelen af de input, hjernen får, er ubevidste og ordløse, og med illustrationerne håber forfatterne at vække læserens usproglige genkendelse af begreber som fx socialisering og personlighed.

Vi følger barnets udvikling fra de første erfaringer med jævnaldrende i toårsalderen og til ungdommens etablering af gruppeidentitet – og ser på, hvordan tyve års utallige samspil er med til at udvikle den voksnes personlighed og socialisering.

Den neuroaffektive billedbog 2 er en selvstændig fortsættelse af Den neuroaffektive billedbog, der især handlede om de første leveår og om de samspil med omsorgspersonerne, der skal til, for at hjernen og personligheden kan modnes og fungere godt i voksenlivet. Begge bøger henvender sig til blandt andre behandlere, psykologer, psykoterapeuter og pædagoger.

 

Den neuroaffektive billedbog 2

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741267180
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
03. november 2017
Sider:
96
Redaktør:
Agnes Ringer

ANMELDELSER

”Bogen lever op til sin titel som billedbog, idet den er fyldt med illustrationer af situationer, der understreger forfatternes forklaringer og pointer og giver læseren et tydeligt billede af, hvordan en beskreven situation kunne se ud. Dette visuelle virkemiddel virker forbavsende godt og er en gave til læseren ift. at ”se for sig,” hvad forfatterne forsøger at beskrive med ord.”

Læs hele anmeldelsen her.

Gitte Sommer Harboe, psykolog

P - Psykologernes Fagmagasin

26. januar 2018