Coaching og organisationer
ledelse, magt og læring
Coaching har i dag vundet indpas i mange organisationer og ses som både et ledelses- og HR-værktøj, der kan skabe forandringer og læring i organisationer. Det er dog ikke altid, at beslutningen om at indføre coaching i organisationen er afstemt med organisationens overordnede strategier, mål og kultur.
Bogen beskriver den mangfoldighed af organisatorisk coaching, der i dag finder sted i organisationer. Forfatterne beskriver og reflekterer gennem forskellige optikker, hvordan organisatorisk coaching bl.a. kan anvendes som ledelsesinstrument, læringsrum, inspiration og forførelse.
Bogen er den anden i serien om organisatorisk coaching - den første var Coachingens landskaber.
Coaching og organisationer henvender sig til efter- og videregående uddannelser samt til HR-ledere og erhvervskonsulenter, som har interesse i at studere og bruge coaching som et professionelt værktøj.

Fås som
- Bog
Fakta
ISBN: | 9788741253633 |
Udgave: | 1 |
Udgivelsesdato: | 26. november 2010 |
Sider: | 240 |
Redaktør: | Henning Persson |