Abduktiv undervisning og læring

En abduktion er i virkeligheden ikke andet end et gæt. Det kan være en hypotese, en formodning, en fortolkning eller simpelthen
et vildt skud. Somme tider fører gætterierne – abduktionerne – os på afveje. Andre gange skaber de genveje til viden og fører os til
kreative løsningsmodeller.


Abduktiv undervisning og læring handler om, hvordan abduktive læreprocesser kan kvalificere undervisningen. I bogen argumenteres
der for, at der er tre ligestillede – og indbyrdes afhængige – tilgange til at erhverve sig ny viden. Det er ved:

  1. at få ting forklaret, fortalt eller udledt (deduktiv undervisning og læring)
  2. selv at gøre sig erfaringer og indsamle data (induktiv undervisning og læring)
  3. at opstille hypoteser og foretage kvalificerede gæt (abduktiv undervisning og læring).

Martin Holmgaard Laursen foreslår en tredelt model, der netop inddrager disse tre aspekter i undervisningen og udnytter deres
forskellige kvaliteter i samspil. Han bygger i denne bog videre på tanker udledt af den amerikanske filosof Charles Sanders Peirce,
der betegnes som grundlæggeren af pragmatismen.


Abduktiv undervisning og læring henvender sig til alle, der vil vide mere om undervisning og læring for at blive bedre undervisere.
Særligt henvender den sig derfor til studerende ved læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser.

Abduktiv undervisning og læring

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741267371
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
11. april 2017
Sider:
136
Redaktør:
Henrik Juul

ANMELDELSER

"... det er en spændende bog, der giver læseren en ny sammenhæng at tænke undervisning og læring gennem."



”Anmeldelse Læs hele anmeldelsen på https://www.folkeskolen.dk/612404/livet-bliver-saa-herligt-indviklet" target="_blank">Folkeskolen

Gunnar Green

Folkeskolen

07. juli 2017

Specielt er bogen rettet til studerende ved diverse læreruddannelser og pædagogiske bachelor-, diplom-og kandidatuddannelser.

Bogen rummer en stribe vældig gode og nyttige eksempler fra hverdagen i en undervisningssituation.

Desuden en lang række yderst anvendelige modeller og figurer, men desværre ikke et eneste fotografi.

På de nævnte uddannelser vil bogens emner fint kunne indgå i dybtgående projekter med pædagogiske og psykologiske undervisningsforløb - og ikke mindst i en række tværfaglige projektforløb.

Men som nævnt kræver bogens teorier en grundlæggende indføring og solid forberedelse af de studerende.

Forlaget Hans Reitzel skal roses for en særdeles niche-præget udgivelse og forfatteren for en sober indføring i et i øvrigt meget lidt kendt emnefelt.

Ole Fournais

Uddannelsesbladet

02. december 2019