Fortæl
Det narratives betydning for elevens oplevelse, forståelse og dannelse
Bogen fokuserer på undervisning, hvor narrativer har en fremtrædende plads. Fortæl er for lærere og undervisere, der vil begrunde og konkretisere, hvordan det narrative kan sættes i spil i klassen, i værkstedet og i auditoriet.
Bogen peger på fire overordnede måder, hvor elevernes arbejde har et narrativt omdrejningspunkt:
- Eleverne møder narrativer gennem lærerfortællinger eller gennem materiale i bøger, film eller computerspil – her lærer de af narrativer i et værk
- Eleverne producerer selv, de fortæller noget mundtligt, skriftligt eller billedligt – her lærer de gennem narrativer
- Eleverne forholder sig til narrativer om kulturelle temaer, som de genkender og reflekterer over – her lærer de at forholde sig kritisk til betydningen af kulturelle narrativer i samfundet
- Eleverne arbejder med fagbegreber om den narrative organisering af teksters opbygning – her lærer de at analysere og kontekstualisere narrativer.

Fås som
- Bog
- i-bog
Fakta
ISBN: | 9788741277332 |
Udgave: | 1 |
Udgivelsesdato: | 01. oktober 2020 |
Sider: | 164 |
Redaktør: | Henrik Juul |
ANMELDELSER
Lille, gedigen håndbog om det narratives betydning i skolen giver en tætpakket første introduktion til et stort og vigtigt område. (...)
Den lille håndbog skriver sig ind i en lang og bred tradition for fokus på det narrative, der ses med filosofisk, pædagogisk, psykologisk og litterært perspektiv. Den rummer i komprimeret og lettilgængelig form de første pejlemærker, man kan etablere, hvis man skal beskæftige sig med fortællingen i pædagogisk praksis. Det er tætte tekster, hvor der introduceres til mange og ret store områder. Tempoet er derfor relativt højt, men hverken skribenter eller læsere bliver stakåndede undervejs. Skal man længere ind, kan man forfølge nogle af referencerne i de kortfattede litteraturlister med helt centrale tekster. Men bogen vil med sikkerhed kunne give mange lærerstuderende og andre med interesse for det narrative et første blik ind i det kæmpe felt.
Lars Stubbe Arndal
Folkeskolen
25. november 2020