Når de syge skal arbejde

Når de syge skal arbejde

Beskrivelse

ANMELDELSER

Fakta

Førhen hørte sygdom ind under privatlivets fred. Det var udelukkende et spørgsmål mellem læge og patient at afgøre, hvordan sygdom skulle behandles og helbredes. Med ændringen af sygedagpengeloven i 2010 er det blevet et krav, at modtagere af sygedagpenge skal aktiveres, og i dag er arbejde og sygdom ikke længere modsætninger.

Fokus i denne bog er at belyse, hvordan sygemeldte borgere oplever stramningerne i aktiveringskursen og mødet med jobcentrene. Gennem interviews og beskrivelser viser forfatteren, hvordan stramningerne på sygedagpengeområdet har placeret denne gruppe i et krydsfelt mellem sygdom og samfund.

Bogen giver et overblik over den social- og arbejdsmarkedspolitik, der er blevet ført i Danmark siden 1970’erne, og moderniseringen af den offentlige sektor. De lovgivningsmæssige ændringer på sygedagpengeområdet samt forhold omkring retsikkerhed og statsrefusion behandles desuden i to kapitler skrevet af socialrådgiver og cand.scient.soc. Michelle Ankjær Lindegaard.

Når de syge skal arbejde henvender sig til studerende på socialrådgiveruddannelsen og praktikere inden for det beskæftigelsesrettede sociale arbejde samt politisk-administrative beslutningstagere.  

Tina Bømler er lektor ved Aalborg Universitet, hvor hun underviser på socialrådgiveruddannelsen.