Mindfulness og meditation i liv og arbejde

Mindfulness er blevet beskrevet som en anden måde at bruge opmærksomheden på – en måde, som kan være en virksom modvægt til en række psykiske og fysiske belastninger som f.eks. stress, angst, kronisk smerte og depression.

Bogen gennemgår mindfulness-metodens baggrund og sammenhæng med psykologiske og eksistentielle problemstillinger. Centralt står bevidsthedslivets grundvaner, som meditationstræningen konkret rettes imod. Bogen viser metodens kliniske og kreative anvendelsesmuligheder, f.eks. i psykoterapi, stress-behandling, innovation og personlige modningsprocesser.

Mindfulness og meditation i liv og arbejde

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741257891
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. august 2013
Sider:
230
Redaktør:
Mette Schilling

ANMELDELSER

"[…]Mindfulness i liv og arbejde er mere end en bog om mindfulness. Den er en grundig indføring, der kommer omkring alle aspekter af meditation og mindfulness-begrebet. Den dykker ned i de historiske rødder og anviser, hvordan vi i dag kan bruge et årtusindgammelt system på en moderne og udogmatisk måde.
[…]Bogen favner på en gang en historisk, teoretisk og praktisk pædagogisk tilgang til meditation og mindfulness. Den henvender sig både til praktikere, studerende og til mere bredt interesserede, der ønsker en indføring i personligt meditationsarbejde. Den kan således både fungere som en teoretisk grundbog og som basis for det personlige meditationsarbejde. Den er samtidig en glimrende manual med mulighed for at fordybe sig i særlige områder. Med de mange og omfattende referencer til den videnskabelige forskning og litteratur om emnet gives her et grundigt og gennemarbejdet opslagsværk."
Lianne Kirstine Ervolder, Psykoterapeut MPF
Psykoterapi Nr.101. februar 2014

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies