Læreruddannelsen

Tæt på litteratur er en lærebog til læreruddannelsen og en inspirationsbog til lærere og andre, som interesserer sig for litteratur. Bogens giver et samlet bud på, hvordan man kan gå tæt på den litterære tekst, som er litteraturundervis­ning­ens omdrejningspunkt. Når litteraturundervisningen skal udvikles, planlægges, gennemføres og evalueres, er det nødvendigt, at læreren har veludviklede tekstanalytiske kompetencer og kan reflektere over, hvad litteratur er. I Tæt på litteratur har litteraturanalysen et didaktisk perspektiv med henblik på at styrke lærerens muligheder for at handle professionelt og kreativt og åbne for de mange muligheder for læring og dannelse, der findes i litteratur. Der diskuteres desuden relevante metoder i forhold til litterær analyse. I bogen fokuseres endvidere på sproget som indgang til den litterære oplevelse og erkendelse. Det åbner for undersøgelse, analyse og fortolkning med inddragelse af danskundervisningens øvrige kompetenceområder: læsning, fremstilling og kommunikation. Denne 2. udgave er opdateret og udvidet med en tekstantologi og tilhørende stilladserende spørgsmål til det videre arbejde. Martin Jørgensen er cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og tidligere lektor ved VIA University College. Tidligere har han udgivet Tæt på sprog, Tæt på literacy og Tæt på danskdidaktik (skrevet i samarbejde med Johannes Fibiger og Jørgen B. Asmussen).

Mobning og dårlig trivsel er et alvorligt problem for mange skolebørn. Nogle af de nyeste tal viser, at 7-13 % af danske børn oplever at blive mobbet. Den seneste forskning peger imidlertid på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men om sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Det gør ikke lærernes og pædagogernes arbejde med at forebygge og håndtere mobning lettere. For hvad skal man holde øje med, når man skal gennemskue en destruktiv kultur? Og hvordan kan man gribe ind i gruppedynamikkerne, så det reelt gør en forskel? Mobbemønstre og magtkampe giver en grundig introduktion til, hvordan mobning som fænomen kan forstås, samt en omfattende indsigt i, hvordan hyppigt anvendte tiltag mod mobning som fx gruppesamtaler eller ”den gode stol” undertiden kan virke stik mod hensigten. Bogen redegør desuden for den såkaldte positioneringsteori, der er velegnet til at få blik for magt i samtaler. Endelig præsenteres en analytisk model, der kan bruges både forebyggende og intervenerende i arbejdet med at mindske mobning blandt børn i de danske skoler. Eksemplerne i Mobbemønstre og magtkampe stammer fra skolen, men dens pointer og anbefalinger er også relevante i andre sammenhænge, hvor man arbejder med indsatser mod mobning, fx daginstitutioner og ungdomsuddannelser. Bogen henvender sig således både til pædagog-, lærer- og universitetsstuderende og til lærere, pædagoger, skoleledere og andre, der er optaget af at forstå og mindske mobning. Stine Kaplan Jørgensen er uddannet fra Roskilde Universitetscenter og har en ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Hun arbejder pt. som lektor på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Co-teaching – samarbejde om undervisning giver en introduktion til det – i en dansk sammenhæng – relativt nye begreb co-teaching. Co-teaching vil sige et samarbejde, hvor to eller flere personer med hver sin faglighed deles om undervisningsopgaven i klasserummet. Det særlige ved co-teaching er, at man står sammen om at afklare den opgave, man skal løse, og bidrager ligeligt og ligeværdigt i arbejdet med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Målet med co-teaching er primært at skabe en mere inkluderende almenundervisning, hvor færre udskilles til særlig specialundervisning, samtidig med at alle elever i klassen lærer mere – uanset forudsætninger og behov. Co-teaching kan principielt anvendes i alle sammenhænge, hvor man ønsker at kvalificere undervisningen, når to undervisere er sammen om målgruppen. De involverede undervisere kan gennem co-teaching udvikle sig som fagpersoner i en praksis, hvor man inspireres af hinanden og trækker på hinandens særlige faglighed, viden og kompetencer. Bogen beskriver konkrete tilgange til co-teaching som en del af en læringsorienteret, tværprofessionel praksis, hvis mål er at skabe forudsætninger for en aktiv, eksperimenterende tilgang til undervisningen i fællesskab. Denne 2. udgave er udvidet med et nyt kapitel om co-teaching som en central tilgang til løsning af skolens inklusionsopgave. Der er desuden blevet produceret en række korte film, som introducerer til co-teaching, og som der refereres til i bogen som eksempler. Filmene kan findes på www.coteach.dk Andy Højholdt er lektor ved Københavns Professionshøjskole. Han har skrevet og bidraget til en række bøger og artikler om tværprofessionelt samarbejde.

Den store casebog tilbyder en lang række cases om dagsinstitutioner, skoler og mennesker i udsatte positioner. Bogen indfører derudover i case-begrebet og forklarer, hvordan man kan arbejde analytisk og konstruktivt med cases. Bogens cases er derfor også forsynet med studiespørgsmål, som hjælper de studerende i retningen af at analysere og opstille handlemuligheder for hver enkelt case. Den store casesbog er skrevet til studerende ved pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelserne.

Denne bog giver læseren en indføring i personlighedens tre hovedkomponenter, og hvordan de bygger oven på hinanden. De tre hovedkomponenter er temperament, tilknytning og mentalisering. Forfatteren anlægger et evolutionært perspektiv: Temperament er det mest grundlæggende, og vi finder det hos alle pattedyr. Det består fortrinsvis af primære emotionelle systemer. Temperament har en betydelig arvelig komponent og drives af forskellige hjerneområder, som i bogen beskrives på en oversigtsgivende måde. Tilknytning baserer sig på primære emotioner for at sikre individets og samfundets overlevelse. Individer er forskellige med hensyn til temperamentsprofil og tilknytningsmønster. Mentalisering er fortrinsvis et resultat af en kulturel proces, men spiller på primære emotioner og tilknytning. Individer er forskellige med hensyn til mentaliseringsevne. Disse tre ’søjler’ er velegnede til at forstå forskellene mellem den sunde personlighed, personlighedsproblemer og personlighedsforstyrrelser. Det ligger i personlighedens struktur, at den aldrig er ’færdigdannet’. Spørgsmål som ’Hvem er jeg?’ og ’Hvem er du?’ vil altid optage os. Gode svar på disse spørgsmål afhænger af gyldigheden af den teori, man har til rådighed. Således vil denne bog have relevans for alle, også ud over de studerende ved en højere uddannelse.