Læreruddannelsen

Bogen giver en introduktion til begrebet co-teaching og til co-teachingbaseret vejledning. Denne 3. udgave er omskrevet og udvidet med et nyt kapitel om co-teachingbaseret vejledning. Co-teaching vil sige et samarbejde, hvor to eller flere personer med hver sin faglighed deltager ligeligt i samarbejdet om at skabe et godt læringsmiljø for målgruppen. Det særlige ved co-teaching er, at man står sammen om at afklar

Bogen handler om at undersøge pædagogiske forhold. Bogen er til studiebrug i bredeste forstand. Den retter sig mod undervisningssammenhænge i de pædagogiske professionsuddannelser, men er også relevant i efter- eller videreuddannelse inden for det pædagogiske eller det sociale område. Bogen diskuterer, hvordan viden skabes, og hvordan man som deltager i pædagogisk praksis kan anlægge et forskningsmæssigt blik på

Bogen stiller skarpt på 52 opslag om klassiske og moderne didaktiske begreber. Hvert opslag præsenterer begrebets teoretiske baggrund, dets betydning i en praksis og dets bidrag til professionel analyse, forberedelse eller evaluering af undervisning. Det er f.eks. ”Lærerroller”, ”Stilladsering”, "Øvelse”. Didaktisk opslagsbog er en værktøjskasse: opslagene er redskaber til at kvalificere lære

Aktionsforskning handler om at forske gennem handlinger. Vel at mærke handlinger, man foretager på det sted, man undersøger, og sammen med dem, man undersøger. Typisk er det handlinger, der skal skabe udvikling og forandringer for dem, man undersøger sammen med. Det er der mange traditioner for og metoder til, som denne bog belyser gennem ti kapitler. At mennesket kan lære, er grundlaget for, at mennesket kan for

Det at måle skoleelevers og studerendes præstationer med en karakter er en flere hundrede år gammel tradition, og karaktererne er i dag en så indgroet del af skole og uddannelse i vores kultur, at de opleves som en selvfølgelig del af hverdagen. Men er karaktergivning ikke efterhånden så gammel en praksis, at det er på tide at overveje dens rolle, formål og relevans set i lyset af den samfundsmæssige udvikling, forandringer i skole

Mere end hver femte elev i niende klasse har erfaring med at skade sig selv med vilje, fx ved at skære, brænde eller slå sig selv. Selvskade er et stort problem blandt unge, og andelen af selvskadende unge stiger, mens trivslen er for nedadgående. De fleste unge bruger selvskade som en effektiv, men omkostningsfuld måde at regulere svære følelser på og kommunikere til andre, at de har det svært. Selvskade må ses som et tegn på mist