Læreruddannelsen

Kunne man før nøjes med at læse pædagogisk-filosofiske tekster for at nærme sig pædagogikkens DNA, griber man i dag til uddannelsesforskningens analyser og data. Før orienterede man sig altså ud fra idéhistoriske tanker og refleksioner – i dag empirisk! Men modsætningen mellem pædagogik og uddannelsesforskning er forkert. Kant, Herbart, Grundtvig, Dewey og i dag Biesta, Prange og Benner var og er ikke uinteresseret i den empiriske forskning. Deres teorier har blik for, at empirien er en vigtig erkendelsesform, når det drejer sig om dannelsesprocesser og den pædagogiske praksis. De har forskellige syn på empiri, dannelse og forskning og ser også forskelligt på sammenhængene imellem dem. Men uden forståelse for det empiriske og den empiriske forskning er de ikke – tværtimod.   Denne bog udreder således moderne betydningsfulde pædagogiske tænkere i lyset af den empiriske dannelsesforskning. På den måde når bogens bidrag også frem til, hvad de pædagogiske tænkere kan have af betydning for pædagogisk praksis i dag. Pædagogiske tænkere – bidrag til empirisk dannelsesforskning henvender sig til dem, der studerer folkeskolen for i fremtiden at gøre den bedre.

Tæt på litteratur er en lærebog til læreruddannelsen og en inspirationsbog til lærere og andre, som interesserer sig for litteratur. Bogens giver et samlet bud på, hvordan man kan gå tæt på den litterære tekst, som er litteraturundervis­ning­ens omdrejningspunkt. Når litteraturundervisningen skal udvikles, planlægges, gennemføres og evalueres, er det nødvendigt, at læreren har veludviklede tekstanalytiske kompetencer og kan reflektere over, hvad litteratur er. I Tæt på litteratur har litteraturanalysen et didaktisk perspektiv med henblik på at styrke lærerens muligheder for at handle professionelt og kreativt og åbne for de mange muligheder for læring og dannelse, der findes i litteratur. Der diskuteres desuden relevante metoder i forhold til litterær analyse. I bogen fokuseres endvidere på sproget som indgang til den litterære oplevelse og erkendelse. Det åbner for undersøgelse, analyse og fortolkning med inddragelse af danskundervisningens øvrige kompetenceområder: læsning, fremstilling og kommunikation. Denne 2. udgave er opdateret og udvidet med en tekstantologi og tilhørende stilladserende spørgsmål til det videre arbejde. Martin Jørgensen er cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og tidligere lektor ved VIA University College. Tidligere har han udgivet Tæt på sprog, Tæt på literacy og Tæt på danskdidaktik (skrevet i samarbejde med Johannes Fibiger og Jørgen B. Asmussen).

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv? Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution. Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Mobning og dårlig trivsel er et alvorligt problem for mange skolebørn. Nogle af de nyeste tal viser, at 7-13 % af danske børn oplever at blive mobbet. Den seneste forskning peger imidlertid på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men om sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Det gør ikke lærernes og pædagogernes arbejde med at forebygge og håndtere mobning lettere. For hvad skal man holde øje med, når man skal gennemskue en destruktiv kultur? Og hvordan kan man gribe ind i gruppedynamikkerne, så det reelt gør en forskel? Mobbemønstre og magtkampe giver en grundig introduktion til, hvordan mobning som fænomen kan forstås, samt en omfattende indsigt i, hvordan hyppigt anvendte tiltag mod mobning som fx gruppesamtaler eller ”den gode stol” undertiden kan virke stik mod hensigten. Bogen redegør desuden for den såkaldte positioneringsteori, der er velegnet til at få blik for magt i samtaler. Endelig præsenteres en analytisk model, der kan bruges både forebyggende og intervenerende i arbejdet med at mindske mobning blandt børn i de danske skoler. Eksemplerne i Mobbemønstre og magtkampe stammer fra skolen, men dens pointer og anbefalinger er også relevante i andre sammenhænge, hvor man arbejder med indsatser mod mobning, fx daginstitutioner og ungdomsuddannelser. Bogen henvender sig således både til pædagog-, lærer- og universitetsstuderende og til lærere, pædagoger, skoleledere og andre, der er optaget af at forstå og mindske mobning. Stine Kaplan Jørgensen er uddannet fra Roskilde Universitetscenter og har en ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Hun arbejder pt. som lektor på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole.