Læreruddannelsen

Musikdidaktik handler om musikundervisningens hvad, hvordan og hvorfor. Bogen er en grundbog i fagets didaktik og henvender sig studerende, der studerer for at blive gode musiklærere, især ved lærerudannelsen og musikkonservatoriet. Indhold: 1. Introduktion til Musikdidaktik 2. Musik: Basisfag og skolefag 3. Musikdidaktiske konceptioner 4. Metodiske koncepter i musik 5. Musikdidaktikkens funktioner, processer og modeller 6. Didaktiske tilgange i musikfaget 7. Musik-syn (fag-syn) 8. Institutionsdidaktik 9. Professionsdidaktik / uddannelse og praksis 10. Afslutning og perspektivering

Ethvert samfund må overveje, hvad det som fællesskab skal tilbyde børn og unge, og hvad det forventer af dem. Skal samfundet først og fremmest skabe rammer for, at børnene og de unge kan realisere deres drømme, udnytte deres potentialer og lære at klare sig selv? Eller skal det sørge for, at ingen ekskluderes, og alle får mulighed for at klare sig så godt som muligt, og drage omsorg for dem, der ikke kan klare sig selv? Ofte betragtes inklusion som en opgave, der primært påhviler daginstitutionen eller skolen, og som kun retter sig mod specifikke børn og unge med såkaldt særlige behov eller i såkaldte vanskelige læringssituationer. Traditionelt har inklusionsopgaven hørt til det special- eller socialpædagogiske arbejdsområde, og spørgsmålet har primært været, hvordan man kunne integrere social- og specialpædagogiske kompetencer og færdigheder i det almenpædagogiske miljø i skole og daginstitution. Inklusion og eksklusion giver et andet bud på inklusion. Bogen bygger på den antagelse, at børns og unges læring, udvikling og deltagelse i samfundet grundlæggende er et socialt anliggende. Den forstår inklusion som en social praksis, dvs. en praksis, der både producerer og reproducerer normer, regler, rutiner gennem sociale processer, interaktioner og relationer. Bogen bidrager med viden, der kan give en dybere forståelse af inklusions- og eksklusionsprocesser i samfundet og dets institutioner, og om, hvad det betyder for børn og unge at møde både inkluderende og ekskluderende processer i deres liv.

Mobning og dårlig trivsel er et alvorligt problem for mange skolebørn. Nogle af de nyeste tal viser, at 7-13 % af danske børn oplever at blive mobbet. Den seneste forskning peger imidlertid på, at mobning ikke er et spørgsmål om enkelte børn og deres personligheder, men om sociale processer og komplekse gruppedynamikker i en destruktiv kultur. Det gør ikke lærernes og pædagogernes arbejde med at forebygge og håndtere mobning lettere. For hvad skal man holde øje med, når man skal gennemskue en destruktiv kultur? Og hvordan kan man gribe ind i gruppedynamikkerne, så det reelt gør en forskel? Mobbemønstre og magtkampe giver en grundig introduktion til, hvordan mobning som fænomen kan forstås, samt en omfattende indsigt i, hvordan hyppigt anvendte tiltag mod mobning som fx gruppesamtaler eller ”den gode stol” undertiden kan virke stik mod hensigten. Bogen redegør desuden for den såkaldte positioneringsteori, der er velegnet til at få blik for magt i samtaler. Endelig præsenteres en analytisk model, der kan bruges både forebyggende og intervenerende i arbejdet med at mindske mobning blandt børn i de danske skoler. Eksemplerne i Mobbemønstre og magtkampe stammer fra skolen, men dens pointer og anbefalinger er også relevante i andre sammenhænge, hvor man arbejder med indsatser mod mobning, fx daginstitutioner og ungdomsuddannelser. Bogen henvender sig således både til pædagog-, lærer- og universitetsstuderende og til lærere, pædagoger, skoleledere og andre, der er optaget af at forstå og mindske mobning. Stine Kaplan Jørgensen er uddannet fra Roskilde Universitetscenter og har en ph.d. fra DPU, Aarhus Universitet. Hun arbejder pt. som lektor på Institut for Læreruddannelse på Københavns Professionshøjskole.

Matematikdidaktik inviterer læseren ind i det matematikdidaktiske genstandsfelt mellem matematisk viden og almendidaktik. Bogen opfordrer sine læsere til at reflektere over deres forhold til matematik og matematikundervisning. Det sker ved, at læserne bogen igennem møder dialog- og refleksionsspørgsmål, som tilskynder dem at gøre ophold i teksten for at drøfte og reflektere over bogens matematikdidaktiske elementer. Desuden afsluttes hvert kapitel med en række studieopgaver, hvorigennem læseren kan gøre sig tanker om eller lave analyser med kapitlets indhold. Bogen er struktureret i fire overordnede dele: Del I  inviterer ind i det matematikdidaktiske felt. Del II etablerer en begrebsmæssig ramme om didaktik, matematikdidaktik, matematik som skolefag og matematiklærerfaglighed. Del III sætter fokus på matematikundervisning og matematisk læring. Del IV præsenterer og diskuterer en række matematikdidaktiske elementer som mål og målstyring, udvikling af selvregulerende processer i matematikundervisning, elevers målorientering, læremidler og kompetenceorienteret matematikundervisning. Matematikdidaktik henvender sig især til læreruddannelsens undervisningsfag matematik, men kan med fordel læses af alle, der beskæftiger sig med eller efteruddanner sig inden for matematikdidaktik. Rune Hansen er uddannet lærer, cand.pæd., master i IKT og læring og ph.d. i målstyret kompetenceorientret matematikundervisning. Rune er lektor ved læreruddannelsen, UCSyd.

Undervisningsplanlægning for faglærere hjælper dig som læser med at udvikle en helhedsorienteret forståelse af, hvad god undervisning og læring indebærer. Hilde Hiim og Else Hippe lægger vægt på læring gennem egen deltagelse, oplevelse og erfaring, på ”læring gennem handling” – derfor indeholder bogen en mængde opgaver og øvelser, som de to forfattere foreslår, at du gennemgår og diskuterer med medstuderende. Øvelserne og opgaverne giver basis for teorien og for, at du kan danne dig din egen mening om bogens gennemgang af didaktik og pædagogik. Undervisningsplanlægning for faglærere er skrevet for kommende lærere inden for de faglige ungdomsuddannelser og inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, men kan med fordel benyttes af studerende ved læreruddannelsen.