Sundhed og magt (i-bog)

Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse.

Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier.

Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser.

Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

Sundhed og magt (i-bog)

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741266589
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
23. januar 2017
Sider:
319
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies