Poetikken, Aristoteles’ lille afhandling om digtekunst, har en enestående kulturhistorisk betydning. Ingen fagtekst har haft større indflydelse på den vestlige litteraturkritik. Eller på vestlig dramatik. Denne særstatus skyldes ikke kun, at Poetikken er vores ældste filosofiske og videnskabelige værk om digtekunst, men også, at Aristoteles’ spørgsmål, begreber og analytik til stadighed inspirerer til nye måder at forstå kunst og litteratur.
Poetikken handler i sin essens om, hvordan litteratur og drama giver mening: Om hvorfor vi oplever litterære og dramatiske fremstillinger som meningsfulde, og om hvordan kunstens betydningsdannelse sker i et kompliceret sammenspil mellem kunstner, værk og publikum. Poetikken er således et værk, som med forbløffende få ord behandler et meget komplekst emne og giver nogle originale bud på, hvordan denne kompleksitet kan undersøges filosofisk. Denne opgave med at forstå, hvordan kunst og digtning giver mening, bliver vi næppe nogensinde færdige med. Dette er grunden til, at vi vedbliver med at vende tilbage til Poetikken, ikke kun for dens svar, men for dens spørgsmål.
Poetikken er nyoversat af Christian Dahl og Marcel Lysgaard Lech.
