Spring til hovedindhold
Offentlig forvaltning

Offentlig forvaltning

Et politologisk perspektiv

En autoritativ og dækkende lærebog i offentlig forvaltning set fra et politologisk perspektiv. 

Sigtet med denne 3. udgave af Offentlig forvaltning – et politologisk perspektiv er som med de foregående udgaver at give en bred opdateret introduktion til offentlig forvaltning ved dels at præsentere en række af fagets mest centrale teorier og dels at vise, hvordan den danske offentlige forvaltning er indrettet i praksis.

Bogen sætter fokus på den offentlige forvaltning som en del af det politiske system og giver et dækkende grundlag for at studere og forstå forvaltningen i sin helhed. Bogen præsenterer forvaltningen på kommunalt, regionalt, statsligt og mellemstatsligt niveau, herunder med særligt fokus på EU. Derudover sættes der fokus på centrale aktører som embedsværk og interesseorganisationer samt på procedurer som implementering af politik, reformer af forvaltningen, kontrol med den offentlige administration og offentlig ledelse.

Bogen er skrevet med henblik på introduktionsundervisningen i offentlig forvaltning på Statskundskab, men kan også anvendes på Professionshøjskolerne eller på de gymnasier, hvor undervisningen i samfundsfag desuden omfatter en grundig introduktion til den offentlige forvaltning.

3. udgaven er grundigt revideret og opdateret i forhold til tidligere udgaver.

 

Ingen produkter