Statskundskab

Faget offentlig politik er studiet af, hvordan og hvorfor politiske aktører forfølger bestemte politiske mål. Bogen Offentlig politik giver en indgående introduktion til fagets væsentligste elementer. Herunder hvordan regeringer kan forfølge et givent mål, fx forbedre miljøet, skabe mere økonomisk vækst eller mindske kriminaliteten. For at forstå sådanne spørgsmål er det for det første nødvendigt at vide noget om, hvilke policy-instrumenter der findes. For det andet er det også nødvendigt at se på, hvordan man måler forandring i den offentlige politik. Hertil kommer, at man må vide, hvorfor regeringer forfølger bestemte mål. Hvorfor har vi fx en meget aktiv miljøindsats i Danmark? Hvorfor har vi en stor velfærdsstat? Hvorfor ingen ret til aktiv dødshjælp? Bogen forklarer en række teorier og tilgange, der tilbyder forklaringer på denne type spørgsmål. At foretage gode analyser af offentlig politik kræver et solidt overblik over eksisterende teorier, men også en forståelse for, at virkeligheden ikke altid passer til de teoretiske forventninger. Analyser af offentlig politik er et håndværk – og denne bog giver en introduktion til det. Offentlig politik er redigeret af Christopher Green-Pedersen, Carsten Jensen og Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Ledelse er et centralt fokusområde i offentlige og private organisationer. Et markant eksempel er nedsættelsen af Ledelseskommissionen, hvis arbejde skal styrke ledelsesarbejdet i den offentlige sektor og i sidste ende skabe en bedre offentlig service. Men spørgsmålet er, hvilke potentialer ledelsesindsatsen mere præcist rummer. Ledelse i offentlige og private organisationer giver en nøgtern indføring i ledelsesarbejdet med fokus på, hvad vi ved om området, og hvad der virker. Der ses på betydningen af ledelsestræning, motivation, ledelse gennem værdier, medarbejdertrivsel og målstyret ledelse. Bogen bygger på solide empiriske undersøgelser af området og er skrevet af et forfatterhold, der går på tværs af statskundskab, økonomi, psykologi og management. Den tværfaglige tilgang giver anledning til en enestående indsigt i et område, som fylder meget på den offentlige dagsorden, men hvis reelle betydning hidtil har været usikker.

I to årtier har Politik og forvaltning være et hovedværk i dansk forvaltning og dannet rammen for undervisning på universiteter og andre forvaltningsuddannelser. Bogen foreligger her i en revideret og opdateret udgave. Politik og forvaltning tegner et præcist og aktuelt billede af den offentlige forvaltning og giver en introduktion til den mest centrale litteratur på området. Bogens omdrejningspunkt er forvaltningen, som den ser ud nu efter det senere årtis store administrative reformer, som på afgørende vis har skabt en ny forvaltning og nye styringsformer. Samtidig viser bogen, at den danske forvaltningstradition fortsat slår stærkt igennem. Trods vidtgående ændringer og europæisering har dansk forvaltning bevaret sine historiske grundtræk: Der er stadig et tæt og fortroligt samarbejde mellem den politiske ledelse og embedsværket, og den danske forvaltning er på verdensplan en af de få, der er kendetegnet ved meget få politiske udnævnelser. Ud over at beskrive den danske forvaltning indefra, rummer bogen også et kapitel om kernen i EU's forvaltning, Kommissionen, dens organisation og institutioner samt dens tætte samspil med de nationale forvaltninger. Jørgen Grønnegård Christensen er professor emeritus i offentlig forvaltning ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Peter Munk Christiansen er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Marius Ibsen er ph.d. i statskunskab fra Syddansk Universitet og tidligere kommunaldirektør i Gladsaxe Kommune.

Dansk udenrigspolitik har siden den kolde krig været en mangfoldighed af EU-samarbejde, udviklingsbistand, sikkerhedspolitik, diplomatiske og erhvervspolitiske tiltag og meget mere. Den bliver ofte kaldt aktivistisk. Hvordan den førte politik præcis skal begribes, afhænger imidlertid meget af øjnene, der ser. Det teoretiske ståsted er helt centralt for, hvordan vi forstår og analyserer udenrigspolitik, og for hvad der i det hele taget anses som interessante fænomener at studere i udenrigspolitikken. Teorier om dansk udenrigspolitik efter den kolde krig præsenterer en række centrale teoretiske forståelsesrammer for dansk udenrigspolitik og sætter fokus på, hvordan dansk udenrigspolitik ser ud efter den kolde krig, når den betragtes fra disse forskellige perspektiver. Bogen tager udgangspunkt i, at der er en væsentlig større åbenhed i den teoretiske analyse af dansk udenrigspolitik end under den kolde krig, hvor den såkaldte adaptationsteori var dominerende, og den peger på de muligheder, dette giver, når man søger at forstå og analysere dansk udenrigspolitik. Henrik Larsen er ph.d., professor mso og Jean Monnet Professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han forsker i udenrigspolitik, herunder dansk og europæisk udenrigspolitik.

Økonomiske incitamenter har været et meget brugt styringsredskab i den offentlige sektor de sidste mange årtier. Blandt andet er man på mange områder gået fra statslige refusioner af kommunernes udgifter til bloktilskud med den begrundelse, at kommunerne i højere grad vil have ansvar for deres eget budget og dermed et økonomisk incitament til at holde udgifterne i ro. Men spørgsmålet er, om økonomiske incitamenter altid har den ønskede effekt. Denne bog viser, at det nogle gange er tilfældet, men at økonomiske incitamenter i andre tilfælde er uden virkning eller ligefrem kan virke mod hensigten. Bogen viser, at det har stor betydning, om det økonomiske incitament - rettes mod individuelle medarbejdere eller mod organisationen overordnet, - er troværdigt, altså om man kan stole på, at den straf eller belønning, der stilles i udsigt, faktisk vil blive realiseret, - er rettet mod en faggruppe præget af stærke faglige normer, - er i strid med de ting, der normalt motiverer medarbejderne, f.eks. glæden ved at hjælpe. Lotte Bøgh Andersen, Christian Bøtcher Jacobsen, Mads Leth Felsager Jakobsen og Søren Serritzlew er alle ansat ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Thomas Pallesen er dekan for BSS, Aarhus Universitet.

Medierne omtales ofte som den fjerde statsmagt: en kulegravende, demo­kratisk institution, der holder politikere og magthavere under opsyn. Men relationen mellem politik, medier og samfund er i praksis mere kompleks. Medierne ansporer magthaverne til at holde sig på måtten; men politikere, interesseorganisationer og andre magtfulde institutioner søger samtidig i høj grad at styre mediedagsordenen. Desuden er medie­dækningen præget af, hvad der falder i offentlighedens smag. Endelig er spørgsmålet, hvad vi overhovedet forstår ved en medieoffentlighed i en virkelighed præget af sociale medier, hvor privatpersoner i vidt omfang genererer medieindholdet og kommunikerer om politik og samfundsfor­hold på nye måder. Medier politik og samfund giver en indføring i mediernes samfundsmæs­sige betydning igennem i en række nedslag: Det danske mediesystem Medialiseringen af politik og samfund Demokrati og offentlighed Partierne og medierne Nyhedsdækning og politik Valgkampe og medier Framing og politisk holdningsdannelse Politisk deltagelse og viden Interesseorganisationer og medier Politisk aktivisme Politiske skandaler Nye medier og offentlighed Redigeret af Thomas Olesen, lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.  

For at danne sig et overblik og forstå de mange nuancer i den offentlige sektor, er det frugtbart at kombinere organisationsteori og forvaltningsstudier. Det er sigtet med denne bog. Organiseringen af den offentlige sektor er en lærebog i offentlig organisationsteori og består af to dele. Første del udlægger organisationsteori og institutionel teori med særligt fokus på den offentlige sektor. Der fokuseres på opbygningen af offentlige organisationer, deres forhold til omverdenen og på organisationsfelter. Disse områder bliver belyst ud fra henholdsvis et rationelt perspektiv og et normperspektiv. Anden del behandler centrale temaer som offentlig styring, beslutningsteori, implementering, reformer og administrativ etik. Bogen er redigeret af Anders Berg-Sørensen, Caroline Howard Grøn og Hanne Foss Hansen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

Evaluering har spillet en stadig større rolle i den offentlige sektor de seneste årtier, og politiske tiltag og reformer evalueres som standard for at vurdere deres værdi. Denne grundbog i evaluering giver et samlet overblik over området og spiller en dobbelt rolle: For det første beskrives, hvordan evaluering af offentlig politik og administrativ praksis har ændret sig de seneste år, herunder hvordan de politiske vinde påvirker måden at evaluere på, og omvendt hvordan evalueringsbølgen påvirker måden at føre politik på. For det andet præsenteres de mest centrale måder at evaluere på. Bogen giver dermed en praktisk indføring i evalueringshåndværket for nuværende og kommende evaluatorer samt offentligt ansatte, der selv skal bestille evalueringer. Redigeret af Thomas Bredgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, AAU.

Det demokratiske system sætter fokus på centrale områder og institutioner i det danske demokrati: valgsystemet partierne det parlamentariske system det administrative system interesseorganisationer medierne EU 4. udgave bevarer bogens sigte med at give en deskriptiv indføring i det danske folkestyre, men den overordnede opbygning er ændret, så bogen svarer til de aktuelle forhold på området og til undervisningsbehov. I forhold til de tidligere udgaver er bogen udvidet med kapitlet om EU's opbygning og funktion. Det demokratiske system er en lærebog for nye studerende på statskundskabs- og forvaltningsuddannelserne. Dens grundlæggende karakter gør den også velegnet som undervisnings- og opslagsbog på andre uddannelser.

Ethvert samfund udgøres af en forsamling af mennesker, som lever deres liv tæt op og ned ad hinanden. Et samfunds politik bestemmer rammerne for denne samleven, men dens karakter er etisk af natur. Det er derfor essentielt for vores forståelse af god politik, at vi en gang imellem rejser de mest centrale normative etiske spørgsmål, der ligger til grund for menneskers samleven, såsom: Hvad er det gode menneskelige liv? Og hvordan bør jeg handle over for andre? Det dydige samfund – dydernes rolle i etik og politik er den første bog på dansk, der rejser disse etiske spørgsmål, og som fører svarene helt frem til konkrete politiske indsigter. Bogen forsvarer en bestemt læsning af dydsetikken, som den fører tilbage til Aristoteles. På grundlaget af denne normative etiske position bygger forfatteren en moderne politisk teori op, der blandt andet involverer en moderat perfektionistisk opfattelse af retfærdighed, som kræver, at alle gives tilstrækkelige muligheder for at føre et vellykket menneskeligt liv. Bogen har relevans for enhver, der interesserer sig for etik, politisk teori eller politik, og kan læses af akademikere, gymnasielærere og gymnasieelever på stort set alle niveauer. Lasse Nielsen er adjunkt på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.