Mod i kriseledelse er mere aktuelt end nogensinde. Kriser indtræffer, og ledere skal mønstre mod til at håndtere udfordringer her og nu og i et langsigtet, strategisk perspektiv.
Kriseledelse handler om kommunikation og beslutningsprocesser, men også om læreprocesser og selvindsigt. I en krisetid kræver tilgangen til ledelse stort engagement og ansvar. Der er meget på spil, og det er svært at forudsige udfaldet af de ledelsesmæssige handlinger.
Mod i kriseledelse er skrevet af professorer og lektorer inden for ledelsesforskning – nogle er eksperter i kriseledelse. Målgruppen er ledere såvel som lederstuderende på diplom- eller masteruddannelser og andre uddannelser, hvor ledelsesstudier indgår.