Fås som

Bog

Pris pr. stk.

260,00 kr.

208,00 kr. ekskl. moms

Stk.


I alt

260,00 kr.

208,00 kr. ekskl. moms

Legende magt

"Hvis man efter endt læsning af Niels Åkerstrøm Andersens bog, Legende magt [...] spørger sig selv, hvad det egentlig er, man lige har læst, kunne ét svar være: En moderne Fyrsten"

Karen Syberg, Information

Hellige køer, Slave for en dag, Diversitetsbingo, Sundhed på spil, Ansvarsspillet, Coach2coach og Føl dig frem. Flere og flere voksne deltager i forskellige spil og lege i de organisationer, de arbejder i eller er i kontakt med som borgere og brugere.

Hvordan kan det være, at brugen af leg i disse år eksploderer i både private, offentlige og frivillige organisationer?

Legende magt analyserer de organisatoriske lege som et symptom på mere vidtgående forandringer i den måde organisatorisk og politisk magt udøves på i moderne samfund. Bogen afdækker de intrikate koblinger mellem leg, pædagogik, magt og beslutning, og viser, hvordan magten i dag suspenderer sig selv gennem leg for at blive mulig på en ny måde. Ofte er det helt frivilligt for den enkelte at hoppe med på de organisatoriske lege. Til gengæld kan man ikke stige af igen. Legen forpligter.

NIELS ÅKERSTRØM ANDERSEN er professor på Institut for Ledelse, Filosofi og Politik, CBS – Handelshøjskolen i København. Han er en flittigt benyttet kommentator og en efterspurgt foredragsholder. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet Borgerens kontrakt-liggørelse (2003) og Partnerskabelse (2006).

Legende magt

Fås som

  • Bog
  • e-bog (pdf-format)

Fakta

ISBN:
9788741251844
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
16. april 2008
Sider:
216
Redaktør:
Marie Bruvik Heinskou

ANMELDELSER

Hvis man efter endt læsning af Niels Åkerstrøm Andersens bog, Legende magt, læner sig overvældet tilbage, lukker øjnene og spørger sig selv, hvad det egentlig er, man lige har læst, kunne ét svar være: En moderne Fyrsten [] Ligesom Machiavelli er Åkerstrøm Andersen ude på at fremanalysere magtstrukturerne og deres funktion. Men de resultater, han får frem ved hjælp af sin metode, afdækker et samfund, der absolut ikke er blottet for kynisme.
Karen Syberg
Information18. september 2020
"Legende magt er et godt eksempel på, hvordan man kan anvende diskursteori i praksis. Åkerstrøm anvender den valgte teori dybtgående og redegør grundigt for hver eneste detalje i analysen."
Tine Rugaard Møller
Bibliotekspressen 4, 200927. marts 2009
"... et særdeles centralt og væsentligt bud på en anderledes organisationsanalyse, der må have interesse for alle der bredt arbejder med pædagogik og ledelse i et organisations- og magtperspektiv."
René B. Christiansen
Unge pædagoger 2, 200930. april 2009
"Der er mange aha-oplevelser bogen igennem, der kan være frugtbare at have med i baghovedet, når man iagttager sin egen og andres praksis. [...] Her gik man og troede, at det at tage på en festival og skeje ud var noget, som man gjorde for sin fornøjelses skyld, og så gør man det i virkeligheden for at blive en bedre medarbejder!"
Henrik Munk
Politica nr. 41, 200924. juni 2009