Klasseledelse gentænkt (i-bog)

I Klasseledelse gentænkt beskæftiger Helle Plauborg sig med sammenhængen mellem det didaktiske, det faglige og det sociale i undervisning og bringer sin undersøgelse ind i en gentænkning af klasseledelsesbegrebet. Centralt i bogen står de empiriske kapitlerbaseret på tre eksperimentelle casestudieraf hhv. Byklassen, en 6. klasse, som ry for at være en særdeles vanskeligt underviselig klasse, og som er præget af en gruppe drenges kriminelle fritidsaktiviteter – Landklassen: en netop sammenlagt 6. klasse på en skole, hvor prikkerunder og nedadgående elevtal er med til at præge skolens hverdag – og endelig Forstadsklassen: en 5. klasse med ry som meget velfungerende såvel fagligt som socialt på en velrenommeret skole i et villakvarter. Bogen bringer os tæt på skolens hverdag og giver et nuanceret indblik i mange forskellige virkeligheder – og de forskellige måder at varetage undervisningsopgaven på – som findes der.

Bogen tager afsæt i teorien agential realisme, der er udviklet af den amerikanske fysiker og feminist Karen Barad. Dette teoretiske univers og analyserne af de tre cases benyttes i bogen til at udvikle ansatser til en tænkning om henholdsvis læring og didaktik. I det afsluttende kapitel rettes opmærksomheden mod den lovede gentænkning af klasseledelsesbegrebet.

Klasseledelse gentænkt er et eksempel på vellykket forskningsformidlingBogen er i kraft af sin tydelige opbygning og klare sprog spændende læsning for lærerstuderende, skolens praktikere og ikke mindst studerende på efteruddannelses- eller universitetsniveau.

Helle Plauborg er uddannet lærer, cand. mag. i pædagogik og socialvidenskab og ph.d. Hendes primære forskningsområde er klasseledelse, men hendes forskningsinteresser centrerer sig også om læringsteori og didaktik. Derudover laver hun kurser og udviklingsprojekter inden for emnet.

Dette er en i-bog, en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer som fx oplæsning, søge- og notefunktion. I-bogen kan læses på computer, tablet og smartphone overalt, hvor der er internetadgang.

 

Klasseledelse gentænkt (i-bog)

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741267036
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
31. oktober 2016
Sider:
328
Redaktør:
Anne Grete Holtoug

Vi bruger cookies på www.hansreitzel.dk

Det gør vi for at sikre en god brugeroplevelse og for at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre din oplevelse af siden. Hvis du klikker dig videre på siden, accepterer du samtidig vores brug af cookies. Læs mere om cookies