Spring til hovedindhold
Forsideillustration til For sent, for lidt, for hvem?

For sent, for lidt, for hvem?

En introduktion til socioøkologisk økonomi

Klimakrisen raser med tiltagende kraft, og biodiversitetskollaps truer. Men handling bliver ved med at komme for sent, i for lille skala og på en måde, som vækker kritik. Vil vi forstå hvorfor, må vi forstå den politiske og økologiske økonomi bag grøn omstilling. Hvilke økosystemer er økonomien indlejret i, og hvad betyder denne indlejring for den måde, vi skal forstå samfundsøkonomien på? Hvordan agerer virksomheder, magthavere og samfundsaktører verden over, når såvel deres egen som planetens fremtid er på spil? Hvem får hvad, hvordan og hvorfor, når grøn omstilling bliver en nødvendighed?

Gennem en introduktion til såkaldt socioøkologisk økonomi forsøger denne bog at give svar på sådanne spørgsmål. Den undersøger rammerne for forandringer og kræfterne bag. Fra det udgangspunkt kan vi nemlig udpensle perspektiverne for en grønnere verden. 

Bogen er skrevet af Joachim Peter Tilsted, der er uddannet økonom med fokus på klima og miljø (cand.oecon.agro.) og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet

Fås som
I alt

220,00 kr.

176,00 kr. ekskl. moms

Deltag i boglancering

  • 11

    nov

    Baghuset, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO), Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg

    Vær med til at fejre udgivelsen af "For sent, for lidt, for hvem?", når Hans Reitzels Forlag og forfatter Joachim Peter Tilsted inviterer til bogreception og oplæg.

    For sent, for lidt, for hvem? - Boglancering