Født til kærlighed

Om empati - en livsvigtig og truet egenskab

Lige fra fødslen griber spædbarnets hånd fat om den voksnes fingre, og dets krop og hjerne søger instinktivt en tæt relation. Dette livsvigtige bånd mellem mennesker skabes og bliver gjort muligt gennem empati, der er vores helt særlige evne til at elske hinanden og dele hinandens følelser. Men meget tyder på, at vores evne til empati er truet - at der er et underskud af empati i vores moderne verden.

 

Født til kærlighed: Om empati – en livsvigtig og truet egenskab udforsker den kolossale betydning, empatien har i vores liv. Forfatterne beskriver, hvordan empati udvikles, hvilke betingelser der får den til at blomstre eller visne, hvorfor den er afgørende for vores trivsel og for et velfungerende samfund - og hvorfor den er en truet egenskab i den moderne verden. Bogen giver imidlertid også bud på, hvad vi kan gøre for at styrke empatien.

 

Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Maia Szalavitz og børnepsykiater Bruce D. Perry og veksler mellem præsentation af den nyeste viden og forskning på området og gribende beretninger fra menneskers livshistorier. Forfatterne har tidligere udgivet Drengen, der voksede op som hund.

Født til kærlighed

Fås som

  • Bog
  • i-bog

Fakta

ISBN:
9788741272146
Udgave:
1
Udgivelsesdato:
15. oktober 2018
Sider:
450
Redaktør:
Agnes Ringer

ANMELDELSER

"Bogen er dragende og læseværdig, hvis man ønsker at udvide sin viden om andre landes familiære og samfundsmæssige problemer eller om folk, der ikke kunne udvikle deres empati og måtte undvære kærligheden fra deres omsorgspersoner i barndommen.   
Bogen belyser problematikken i opvækst med mangel på kærlighed og empati rigtig godt, men med udgangspunkt i det amerikanske samfund, som er væsentligt anderledes end det danske, da problemerne hos børn først bliver opdaget i skolen derovre. Herhjemme kan man opdage problemerne tidligere, i vuggestue eller børnehave. Derudover er hele det danske samfund bygget på socialisering og samarbejde i små og store grupper, modsat andre lande. Bogen Født til kærlighed er skrevet på en utraditionel måde i forhold til, hvordan en fagbog normalt vækker læsernes opmærksomhed." Bogen har fået 4 ud af 6 stjerner, og hele anmeldelsen kan læses her: https://www.paedagogen.dk/anmeldelser/foedt-til-kaerlighed-om-empati-18366/ 

Pouran Asadi Rastehkenari

Pædagogen, Oktober

31. oktober 2018